Historien bag Lucia traditionen fortæller, at Lucia var en ung kristen kvinde, der levede i 300-tallet i byen Syrakus på Sicilien.
I stedet for at tro på den romerske religion var Lucia kristen, og det var ikke helt ufarligt dengang.
Romerne så nemlig kristendommen som en fjende af Romerriget, og det var derfor forbudt at være kristen. Blev man som kristen angivet til myndighederne, risikerede man at blive tortureret
og henrettet.
Det skyldtes blandt andet, at de kristne indbyggere nægtede at ofre til kejseren, som man ellers skulle gøre med
jævne mellemrum dengang.
De kristne ville gerne bede for kejseren og for Romerriget, men at ofre til ham som en gud - dét ville
de ikke. De accepterede kun én gud.
HJALP FATTIGE OG SYGE
Derfor søgte mange kristne tilflugt i byernes katakomber (underjordiske gravanlæg) hvor de i skjul kunne leve som kristne.
Lucia ville hjælpe sine medmennesker og sneg sig derfor ud i natten for at dele mad ud til de fattige. For at kunne se i nattens mørke, og for samtidig at have sine hænder fri til at hjælpe, bar hun en krans
med lys i på hovedet.
Da Lucias mor senere på mirakuløs vis blev rask efter at have været dødeligt syg, lovede
Lucia at vie sit liv til Kristus. Lucia afviste derfor at gifte sig med den mand, som hendes familie efter datidens skik havde lovet hende væk til.
STRAFFET FOR SIN TRO
Det faldt ikke i god jord hos den romerske bejler, som hævnede sig ved at angive den kristne Lucia til
myndighederne.
Hun blev arresteret under Diocletians forfølgelse og udrensning af kristne, men hver gang Lucia skulle straffes for sin
kristne tro, blev hun ved guddommelig indgriben beskyttet.
Kejseren sendte eksempelvis Lucia til et bordel som straf, men da en oksekærre
skulle køre hende til bordellet, kunne okserne ikke flytte sig ud af stedet.
KÅRET TIL HELGEN
Bagefter forsøgte kejseren at brænde Lucia på bålet, men her ville ilden ikke fænge. En anden legende fortæller, at heller ikke olie ville brænde
Lucia.
Til sidst henretter bødlen hende ved at stikke hende med sit sværd. Hun dør den 13. december år 304, som bliver
datoen for fejringen af hende.
Hun blev straks set som martyr og kåret til helgen af den katolske kirke.
SKYTSHELGEN FOR BLINDE
En overlevering fortæller, at Lucia
rev sine øjne ud for ikke at friste friere; en anden, at de blev stukket ud af hendes bøddel. Derfor opfattes Lucia også som særlig helgen for blinde og mennesker ramt af øjensygdomme.
Kilde: Kristendom.dk
(Ps. Sankta Lucia er ofte gengivet på
malerier og statuer, bærene på en skål, hvori hendes øjne ligger)
