Joanna's artikler

Kontakt til engle

 

 

Alle engle er tilknyttet Gud, måske du har læst eller hørt om Ærkeenglene. Det er engle der står Gud meget nær. Inden for englehirakiet har alle engle deres opgaver, her er nogle engle ledere, som fordeler de forskellige opgaver mellem englene. Alle engel tilhører Guds engleskarer og Gud står over dem alle. Fra Guds Rige, udsendes alle de engle, som gør tjeneste på Jorden. Det er kun en del af Guds engle som har tjeneste her på Jorden. Og tro mig, de arbejder hårdt!

Vi mennesker lever på Jorden, vi lever vores liv i denne dimension. Men der findes også andre dimensioner. Guds Rige er en dimension af lysenergi og kærlighed, dette Rige har så høj en vibrationsfrekvens, at her kan kun Gud, Jesus og englene opholde sig. Dog kan vi som sjæle (energi/lyslegemer) - få adgang til dette Rige, og nogle af os, har besøgt dette Rige, når vi ikke har levet her på Jorden. Alle har vi vores oprindelse i Riget. Her er vi alle skabt af Guds kærlighed og lys.

Her på Jorden, er energien tung, og vibrationsfrekvensen ligger langt lavere end i Guds Rige. Som menneske har du også en vibrationsfrekvens, du indeholder og udsender energi, som har en bestemt frekvens. Den kan svinge en hel del. Hvis du har det dårligt, har tunge tanker og er ked af det, så går din vibrationsfrekvens ned på et meget lavt niveau. Er du derimod opfyldt af kærlighed, og i balance med din inderste kerne, så er din vibrationsfrekvens på et højt niveau.

Nogle engle, især de engle, hvis opgave det er, at trøste os mennesker, guide os, bringe os budskaber, højne kærlighedsenergien på Jord, eller engle hvis opgave det er, at arbejde sammen med healere, clairvoyante, præster, læger, videnskabsfolk, kunstnere og mange andre, - disse engle er istand til at kontakte os, fordi de kan tilpasse sig vores tungere energi her på Jorden. Og de kan afpasse deres vibrationsfrekvens så den harmonerer med den frekvens som det enkelte menneske indeholder og udsender.

Engle er lysvæsener, skabt af Guds lys, de er ikke mennesker, med en bastant fysisk krop som os. De har et legeme, et lyslegeme, men fremstår med krop og ansigt som os mennesker, fra deres legemer udgår lys, som af det menneskelige øje, kan opfattes på forskellig vis. Disse engle kan, når de tilpasser sig vores vibrationsfrekvens, gøre det muligt for os, at opfatte deres legeme og tilstedeværelse med vores almindelige menneskelige sanser.

Faktisk kan du være i stue med en engel, uden du kan se den med dit syn, fordi vibrationsfrekvenserne ikke harmonerer. Andre gange, passer vibrationsfrekvenserne næsten, og englen kan komme igennem til dig, med sin stemme, en duft, eller andet som du kan opfatte. Ofte kan de ved telepati kontakte os, når vibrationsniveauet næsten er samstemmende. Vi modtager på ét sekund ord, sætninger og billeder i vores hjerne, som vi ikke aner hvor kommer fra. Højst sandsynligt, er det en engel som forsøger at videregive information til dig, guide dig eller trøste dig.

Ønsker du kontakt til engle, så er “chancen” størst, når din energi er “god” - når du er positiv, afslappet og i balance. Du kan bede om kontakten ved bøn, eller i tanke eller tale. Englene kan bedst kontakte dig, når din vibrationsfrekvens er lidt høj, for så skal de ikke gøre sig så store anstrengelser for at tilpasse deres meget høje frekvens, til et meget lavt frekvensniveau. Ønsker du kontakt til engle, så skal ønsket være inderligt, og ikke bare for sjov. Engle tager deres kontakt til os mennesker meget seriøst, og spilder ikke tiden og deres tjenester på, at vi IKKE tager dem seriøst.

Dog sker det, at engle henvender sig til mennesker som slet ikke tror på engle, eller har bedt om nogen form for kontakt til engle. Men tro mig, de har deres grunde til også at henvende sig til skeptikere, eller til mennesker som ikke har bedt om deres hjælp. Det er altid en fantastisk stor oplevelse at få denne kontakt, og intet menneske uanset tro eller ikke tro, vil altid huske denne kontakt, og ofte løbende blive guidet på deres videre livsrejse.

Til sidst, men ikke mindst vil jeg nævne, at der findes engle, som er højt specialiseret, de er i stand til at kontakte os, når vi VIRKELIG har brug for det, selvom vores vibrationsfrekvens er meget lav, hvilket den er, når vi har det hårdt og svært i livet, f.eks. ved sorg, fysisk og sjælelig smerte, ved katastrofale hændelser, og ved overgangen mellem liv og “død.”(dødsangst) Min overbevisning er, at “døden” ikke eksisterer, vi transformeres fra et jordisk liv ind i et himmelsk liv, i en anden dimension. Det kaldes også for genopstandelsen...

 

Joanna Tengvad

Vinterdepression



Mange mennesker lider af vinterdepression. For mennesker med denne tilbagevende nedtur til den dybeste kælder i sindet, bliver dagens gøremål ikke til at overkomme. Energien er væk, og sindet er formørket, det føles som om der ikke findes det mindste lille lys at klamre sig til. Man holder sig lige i live, kan indtage lidt føde, men så heller ikke ret meget mere. Tanker og følelser befinder sig i det dybeste mørke hul, som kun kendes af én selv. Her kan ingen andre trænge ind, det er ens eget fængsel og slåen er slået for indefra. Ingen kan forstå hvilket drænende hul, dette fængsel er, hvis ikke de har siddet fast i deres egen fangekælder. Familie og venner ser hjælpeløse til, og forstår ikke hvilke pinsler man gennemgår, i en verden så mørk og trøstesløs, milevidt fra glæde, aktiviteter, og helt almindeligt socialt liv. Man befinder sig i isolationcelle i det dybeste fangehul, ikke til at nå for andre velmenene mennesker, man er fanget her, i tilsyneladende evigheder, ja sådan kan det føles...


Med lys fortrænger man mørke.Og sådan er det også for sindet, der er omgivet af depressionens omklamrende mørke. Det er vigtigt at tilføre kroppen og sindet så meget lys som muligt. Gå udendørs, lige så snart det mindste sollys indfinder sig. Uanset hvor svært det er at holde sammen på sig selv, er det vigtigt at kroppen tilføres så megen sollys, som man nu kan opnå på de mørke vinterdage. Sollyset optages i kroppens celler, men selve lyset påvirker også vor hjerne. Mennesker som er meget udendørs sommer og vinter, bliver mindre deprimerende end mennesker der af en eller anden grund ikke er så meget ude i dagslys. Da jeg for en del år siden arbejde på en institution som nattevagt, havde vi som "natpersonale" lyslamper ved vore skrivebord, specielle lamper, der skulle kompensere for det dagslys vi fik så lidt af, da vi jo sov det meste af dagen, så vi kunne møde friske ind om aftenen. Kommunen bekostede disse lyslamper, det viste sig nemlig, vi fik mindre fravær, og følte os ikke helt så udbrændte.
Men selve solens stråler, er den bedste healer, ingen lyslampe kan måle sig med det naturlige dagslys.

Tving dig selv ud i dagslyset, gå en lang tur, eller find en fredelig bænk i parken. Har du kræfterne til det, så tag ud i naturen, gå en tur i skoven, eller gå en tur langs stranden. Dagslys i forbindelse med naturindtryk, er med til at oplyse vort sind, og løfte vor energi op.
Opstigningen fra fangekælderen sker ikke på én dag, men stille og roligt begynder man at åbne sit sind og sanser. Man løfter slåen af døren, og begynder så småt, at få lyst til at kigge ud på den anden side af døren. Når man er nået så langt, begynder lysten til at bevæge sig op af sindets trappe, og jo mere lys man optager i dette tidsrum, jo hurtigere træder man ud i verden igen. Under hele den tungsindige periode, er det vigtigt, at gøre små ting, der glæder en selv. Måske lytte til et stykke musik, du holder af. Forsøge at spise sundt, gerne så mange grøntsager og frugt som muligt, da frugt og grønt, er fuld af sollysets vitaminer. En god blid kropsmassage, er også med til at hjælpe lidt på vej til et lysere sind, da alene den fysiske kontakt, de omsorgsfulde stryg på kroppen og den dejlige afslappelse, er en nydelse som både krop og sind optager på flere planer. Husk at være god ved dig selv, og fortæl dig selv, at du har lov til at være depressiv, - fortæl dig selv, at denne tilstand kun er for en tid, og du snart er oppe i lyset igen

Skrevet af: Joanna Tengvad