Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

 
 
Det er ikke nemt at slippe af med offerrollen. Især hvis denne rolle har sit udspring fra barndommen. Ofte har vi denne rolle med os fra barndommen og ind i voksenlivet, hvilket kan bevirke at vi passivt lader os træde på, eller passivt ser til, at der handles hen over hovedet på os. Vi bliver passive tilskuere til vores eget liv, og mister troen på os selv og omverden. Offerrollen er ikke behagelig eller givende for vores menneskelige og sjælelige udvikling, at befinde sig i. Det kan godt være vi føler os som et offer, men vi ER ikke skabt til at være et offer. Vi er skabt i Guds billede, vi indeholder hver især en indre kraft, til at handle og sige fra. Vi har alle evnerne og handlekraften, til at bryde ud af en offerrolle i en situation eller relation. Vi har kraften og styrken, til bryde ud af denne rolle, og til at sige klart fra, når vi befinder os, i en situation eller relation, som er negativ eller hensætter os i en offerrolle...Vi skal ikke lade os fastlåse, eller være passive når vi føler, der bliver trådt på vores personlighed, eller vi på anden måde bliver nedgjort. Vi må finde vores indre styrke frem, og vi vil blive overrasket over hvilken, styrke og handlekraft vi i grunden indeholder. Vil vi bryde ud af offerrollen, handler det også om at vi fralægger os gamle tankemønstre som er medvirkende til at fastholde os i offerrollen...Gamle tankesæt må erstattes af nye tankesæt, - vi er selv skabere af vore tanker...Det sker også vi må fravælge mennesker i vores liv, som fastholder os i denne rolle, og som trives ved at fastholde andre mennesker i offerrollen…🧡🧡🧡
 
Joanna Tengvad