Bag glemslens bjerge, dybt i mine indre dale
findes jeg i al evighed
mine tinder rækker mod den uendelige himmel
jeg vender mit blik mod
sol,
måne og stjerner
drages vemodigt af det forunderlige himmelrum.
Et sted derinde, bag den uvirkelige virkelighed
hvilende
blødt i mit indre
findes mit glemte land, frodigt og smukt
med livgivende rislende kilder
med latter og sang
flyvende fugle på lette vinger mellem himmel og jord…💛
Digt skrevet af: Joanna Tengvad