Denne beretning udspillede sig for 3 dage siden. En ud af mange eksempler på, at der fra højere sted bliver passet på os…
Min udendørs vandhane befinder sig lige omkring hjørnet af min ene gavlmur. Jeg ville vande min store hvide potte med roser, og i stedet for at gå rundt om mit lille træhegn, som indrammer
min terrasse, og gå ind af indgangen til terrassen, - tog jeg den nemme løsning. Jeg løfter min store fyldte vandkande, og læner mig frem for at give rosen noget vand. I det samme mister jeg balancen og ryger med hele min vægt
og vandkanden ned over hegnet… Jeg nåede lige at tænke, “nu bliver jeg spiddet på hegnet.” Træhegnet har nemlig spidser, nærmest formet som pile spidser. Jeg mærkede smerten fra flere af disse hegns spidser
i mit underliv, idet jeg falder forover ind over hegnet… I det samme, bliver jeg løftet tilbage, meget brat og håndfast. På et split sekund står jeg svajende på mine ben, med vandkanden i hånden lige foran hegnet.
Jeg oplevede det, som en film der kørte baglæns. Tiden blev stoppet, og jeg blev løftet tilbage…
Chokeret
og med bankende hjerte, sætter jeg vandkanden ned, kigger mig omkring, - men der var ingen at se…
Jeg får fremstammet et TAK, kigger ned af
mig selv, for at se om jeg bløder. Det gør jeg ikke…
Indenfor løfter jeg op i blusen, der var
ingen huller i blusen, kun et lille rødt mærke er at se, hvor en af hegns spidserne ramte mig, jeg er ikke øm hvor mærket sidder…
En stor taknemmelighed og kærlighed svulmer i mit hjerte… Tak til Det Guddommelige, for endnu engang at passe på mig, og værne om mig...💛🍂💛
Joanna Tengvad