Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

 

 

For mig handler spiritualitet ikke om hvor mange uddannelser vi har inden for dette område. Ej heller hvor mange kurser eller workshops vi har deltaget i. Spiritualitet handler heller ikke for mig om, hvor mange sten, krystaller eller spirituelle kortsæt vi ejer, og kan benytte på forskellig vis. I min verden handler spiritualitet heller ikke om vi hvad vi drikker, spiser, om vi ryger eller ej, hvordan vi klæder os, hvilke materielle ting vi omgiver os med, eller vor politiske holdning, kultur eller religion.

 

For mig handler spiritualitet om, vi lever og handler ud fra vor inderste kerne. At vi forsøger at have en kærlig tilgang til alt, og vi er bevidste om, vi lever her på Jorden for at udvikle os mentalt og i samklang med vor sjæl, og gør vores bedste for at udføre de små og store livsformål som vi alle har…

 

Spiritualitet handler også om at være bevidst om, der findes "noget højere" - som vi er forbundet med...

 

Jeg sidder ikke inde med sandheden om hvad spiritualitet handler om, mine anskuelser kan være helt anderledes end dine, men tilsammen kan vi måske finde en definition, som giver en fælles mening?💙💙💙

 

Joanna