Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

 

 

Livet har sine op og nedture, det kender vi alle til. Uanset om vi er meget kærlige mennesker, med en positiv tilgang til livet, ja så rammes vi af og til, af et eller andet i livet, som gør vi få det svært. Og måske begynder vi at tænke negativt, og ikke forvente os noget vil lykkedes for os. Når vi oplever modgang, af den ene eller anden slags, er det meget vigtigt at drage omsorg for sig selv. At minde sig selv om, at måske er livet svært lige nu, måske jeg møder modgang lige nu, - men det er kun for en tid, så lysner det igen, - og livet kommer atter i balance...

 

Giv dig selv rigelig omsorg i svære perioder, god nattesøvn, frisk luft, masser af naturoplevelser, sund mad, - forsøg i det hele taget, at give dig selv gode og positive oplevelser. Måske du befinder dig i en bølgedal, men snart vil du igen ride på en bølgetop. 🧡🧡🧡

 

Fysisk kontakt med mennesker som vi holder af er vigtig, et stort varmt kram, kan gøre underværker. Har du ikke mulighed for at få et kram, så giv dig selv et stort kærligt kram dagligt, eller når du føler du har behov for det. Læg armene om dig selv, og fortæl dig selv, alt bliver snart godt igen...At give sig selv et stort varmt kram, føles faktisk rigtigt rart, det er bare ikke så tit vi krammer os selv...🧡🧡🧡

 

Joanna