Når man udvikler sig spirituelt, kan der komme perioder under udviklingen, hvor man føler stor ensomhed. Følelsen af at være anderledes end andre
mennesker, følelsen af ikke at høre til nogen steder, eller følelsen af, man hører til et andet sted end på Jorden. Man kan også opleve, at man næsten ikke kan være til i sin krop, og dette kan bevirke man
føler sig, fremmed i sin fysiske krop.
Alle disse, skal vi kalde dem “symptomer” - opstår
fordi, du faktisk er kommet et langt stykke af vejen på din spirituelle rejse. Du har fået kontakt til din sjæl, som jo husker hvem du er, når du ikke er på den jordiske rejse. Din sjæl glemmer aldrig, - den vil altid længes
efter at befinde sig i tæt kontakt med det Guddommelige, og husker et liv hvor kærligheden er så stor og ren, - at vi kun i vor tankeverden kan gisne derom...⭐️⭐️⭐️
Det bedste vi kan gøre, når disse perioder af ensomhed, længsel, og følelsen af ikke at høre til i hverken kroppen eller i de omgivelser vi befinder os i, - er
at dele disse oplevelser med andre mennesker som også er på den spirituelle livsrejse. (Det er også et af formålende med denne gruppe, - ingen skal føle sig ensom på den spirituelle livsrejse)
Disse perioder af savn, ensomhed, længsel, afløses heldigvis under rejsen, af perioder hvor vi er kommet overens med vor sjæls længsel,
- hvor vi befinder os vel i vores jordiske liv. Livsbekræftende perioder, hvor vi med glæde udfører vore små som store missioner, som er en del af det jordiske livs opgaver. - Vi føler os elsket og værdsat af de mennesker
vi glæder, på vores vej gennem livet, - og ikke mindst elsket af det Guddommelige, som selv i de lidt “hårde perioder” - aldrig lader os alene, men uophørligt sender os lys og kærlighed, så vi kan nyde og glædes
ved vore liv, - så længe vi nu skal være her på Jorden...⭐️⭐️⭐️
Joanna