Der var engang et barn, der netop skulle til at fødes.
En dag spurgte barnet Gud:
”De siger, du sender mig ned på Jorden i morgen, men hvordan
skal jeg klare mig der, når jeg er så lille og hjælpeløs?”
Blandt de mange engle, der findes, har jeg valgt en til dig.
Hun venter dig, og hun vil tage godt vare på dig.’
”Men hør nu:
Det eneste, jeg gør her i himlen, er at synge og smile.
Det er nok til at gøre mig lykkelig.”
‘Din engel vil synge for dig, og hun vil smile til dig hver eneste dag.
Og når du føler din engels kærlighed, vil du være lykkelig.’
”Og hvordan skal jeg forstå det,
menneskene siger til mig,når jeg ikke kender deres sprog?”
‘Din engel
vil nære dig med de smukkeste og kærligste ord, der findes, og med stor tålmodighed og ømhed lærer din engel dig at forstå hendes tale, du kan mærke og forstå det i dit hjerte.’
”Hvad skal jeg så gøre, når jeg vil tale med dig?”
‘Din engel folder dine hænder og beder sammen med dig.’
”Jeg har hørt, at der findes onde mennesker på Jorden.
Hvem skal beskytte mig?”
‘Din engel vil beskytte dig, om det så skal koste hende livet.’
”Men
jeg vil altid være bedrøvet, fordi jeg ikke skal se dig mere.”
‘Din engel vil fortælle dig om mig og lære dig, hvordan du
finder tilbage til mig, selv om jeg altid er dig ganske nær.’
Netop da var der så stille og fredeligt i himlen,
men man kunne høre stemmer fra Jorden, og barnet bad med sin blide stemme:
Ӂh, Gud, hvis jeg skal herfra nu,
vil du så ikke nok fortælle mig min engels navn?”
‘Din engels navn er uden
betydning.
Din engels navn er ‘Mor.'
Fortatter Ukendt