Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

 

 

Tvillingesjæle, mødes og skilles, liv efter liv. Skabt i tidernes morgen, da lyset blev givet, og energien sendt mod Jord. De er meget gamle sjæle, som når de kaldes tilbage, vil forenes for evigt, og smelte sammen på højeste kærligheds plan. De har gjort tjeneste på Jorden, og udviklet sig hver for sig. Dog har de krydset hinandens veje på Jorden, hvor de også har udviklet hinanden på forskellige planer. Ofte har de arbejdet sammen om projekter, eller andet, som er vigtigt for samfundet og deres medmennesker. Når tvillingesjæle mødes, fornemmer begge straks en slags genkendelse, og føler dyb kærlighed til hinanden, og stort savn, længsel og frustration når deres veje skilles igen.
Til sidst vil de finde sammen, når tiden er inde og, leve et sidste kærligheds fyldt liv på jorden, inden de kaldes tilbage til det Guddommelige...

 

En tvillingesjæl er ikke nødvendigvis en potentiel partner i dette jordiske liv, det kan også være f.eks. en ven/veninde, arbejds kollega eller måske søster eller bror, alt efter tvillingesjælens inkarnation. Kærligheden har mange facetter i det jordiske liv, men også når vi indtræder i det Guddommelige evige liv. Når tvillingesjæle har fundet hinanden, og har udlevet det sidste jordiske liv - og kan udveksle den rene kærlighed, supplere og støtte hinanden på alle planer, vil deres “kærlighedsforhold” - være om muligt endnu mere dybt og rent i den Guddommelige dimension, og nå uanede højder, da deres sjæle vil forenes igen. ❤️❤️❤️

 

Har du mon mødt din tvillingesjæl?

 

Joanna