Jeg er et udpræget forår og sommer menneske. Jeg stortrives i den lyse tid, hvor solen skinner, og temperaturerne er til bare fødder i sandalerne og let sommerbeklædning.
I forår og sommermånederne er jeg ude fra morgen til aften, jeg kan simpelthen ikke få luft, lys og sol nok.
Når efteråret gør sit indtog, med blæst og kulde, ja så længes jeg allerede efter forår og sommer, og finder tiden uendelig lang, før den lyse tid kommer tilbage.
De kolde og mørke vinterdage, puha - dem kunne jeg godt helt undvære. Men det lader sig jo ikke gøre. Året går sin gang,
og årstiderne kommer og går. Hver årstid har sin egen skønhed, og energier. Vintertiden, op til årsskiftet, er tiden hvor det er rigtig godt at rydde op i det ydre og indre. Sige farvel til det gamle, afslutte og gøre
plads, ikke mindst på det indre plan og gøre sig klar til at møde det nye år.
Jeg
forsøger hver dag, at komme ud i det sparsomme dagslys, heldigvis har jeg en lille hund, som jo skal luftes. Det er meget vigtigt for mit almene velbefindende at få så meget dagslys som muligt.
I den mørke kolde tid, gør jeg meget ud af, at oplyse mit hjem, have tændte stearinlys, og gøre mit hjem så hyggeligt og indbydende og lyst
for mig selv som muligt.
Når vinden hyler om hus hjørnerne og vintermørket har lagt sig
derude i naturen omkring mit lille hus, sidder jeg ofte og lytter til vinden, og kigger ud af mit vindue, hvor jeg kan se træernes svajende silhuetter mod den mørke nattehimmel. Det bringer mig i en helt unik sindsstemning, og jeg fornemmer dybt
naturens kræfter. Jeg trækker naturens store kræfter ind, og lader dem bruse i mig, og jeg føler mig som en del af selve vinterstormen...
Det sker, jeg klæder
mig varmt på, og går ud om aftenen eller natten, og sætter mig ved mit havebord, med en kop kaffe og nyder en stjerneklar himmel. Det er et smukt og betagende syn. Jeg bliver helt salig, - og føler mig stærkt forbundet med den
uendelige stjernehimmel og hele universet…⭐️⭐️⭐️
Joanna