Hvem var Santa Lucia, som fejres med optog den 13. december rundt omkring i landet? Få historien om den unge martyr, som bar lys på
hovedet, og hvis navn også betyder lys
Santa Lucia - en siciliansk kvinde fra 300 tallet
I kunstens verden er en katolsk helgen ved navn Lucia ofte afbildet med et fad i hænderne, hvorpå der ligger to øjne. Det refererer til historien om den hellige Sankt Lucia, som stak
øjnene ud på sig selv.
Historien om Santa Lucia begynder dog et helt andet sted, nemlig i byen Siracusa på Sicilien i år 283. I det år fødtes der en lille pige
ind i en meget velhavende familie. Fremtidsudsigterne for hende var gode - ikke blot på grund af økonomien - men hendes familie var velanset, og hun kunne derfor forvente engang at blive godt gift og få et godt og sorgløst liv.
Lucias liv formede sig dog i en ganske anden retning. I en ung alder blev hun nemlig omvendt fra Romerrigets religion med flere guder til kristendommen og lod sig døbe - og dette kom til senere at koste hende
livet.
Fødeøen, Sicilien, var på Lucias tid en del af Romerriget. For at opretholde fred i det store rige var det pålagt indbyggerne jævnligt at ofre til kejseren.
Problemet med de kristne indbyggere var imidlertid, at disse konsekvent nægtede at bringe disse ofre. De kristne ville gerne bede for både kejseren og riget, men at ofre til ham som en gud var helt udelukket, fordi de kun accepterede én
gud.
Kristenforfølgelser i Lucias samtid
Kristendommen
blev derfor regnet som farlig og en decideret fjende af Romerriget, og som en konsekvens af det blev det forbudt at være kristen. Loven blev håndhævet ganske brutalt. Hvis et kristent menneske blev angivet til myndighederne, fik det først
mulighed for at ofre til kejseren. Men hvis det nægtede, blev det tortureret og senere henrettet ofte på en meget bestialsk måde.
Som en følge af forbuddet levede mange kristne
mennesker derfor et hemmeligt liv, hvor de enten skjulte deres tro eller søgte tilflugt og beskyttelse under jorden i byernes katakomber. Uanset hvor de befandt sig, var de helt afhængige af at kunne stole på deres omgangskreds og modtage
hjælp, når det var nødvendigt.
Lucia var ét af de mennesker, som hjalp. Om natten vovede hun sig udenfor med mad til sine medkristne i katakomberne, og for at finde vej i
mørket, havde hun bundet en krans om hovedet og sat lys i den. Lucia levede med andre ord livet farligt, for blev hun opdaget, ville hun med sikkerhed blive dømt til døden.
Lucia
nægter ægteskab
En rejse til nabobyen, Catania, får imidlertid alvorlige konsekvenser for Lucia. Hendes elskede mor er blevet meget syg, og for at hjælpe hende opsøger
hun den hellige Agathes grav, hvor hun beder for moderens helbredelse. Ved graven afgiver Lucia et løfte: hvis moderen bliver rask, vil hun vie sit liv til Kristus og leve i kyskhed resten af sit liv.
Da
hun efterfølgende vender hjem til Siracusa, er moderen mirakuløst blevet helbredt, og Lucia glæder sig over det og styrkes også i sin tro ved dette mirakel, og hun begynder nu at dele ud af sine rigdomme til fattige mennesker.
Efter datidens skik var Lucia lovet væk til en mand. Hendes familie havde valgt en ikke-kristen romer fra en velanset familie og derfor som udgangspunkt den ideelle ægtemand til hende. Men Lucia afviser
ægtemanden og giftemålet.
Hendes tro og hendes løfte til Gud er uforeneligt med ægteskab. I romerens øjne er hendes begrundelse imidlertid ikke bare latterlig, men
også direkte farlig for rigets bestående, og den romerske mand tog derfor efterfølgende den grusomme hævn at angive hende til myndighederne.
Lucia
lider martyrdøden
Angivelsen er en alvorlig sag for Lucia. Ikke bare er kristendommen forbudt, men arrestationen foregår også midt under Kejser
Diocletians forfølgelser og udrensning af kristne mennesker. Lucia kender derfor konsekvenserne, da hun ikke vil ofre til kejseren: hun bliver dømt skyldig.
I første omgang straffes
hun ved at blive sendt til et bordel. Da hun hører om denne straf, river hun sine smukke øjne ud for ikke at friste mænd. Men hver gang hun gør det, voksede der blot nye smukke øjne ud i hendes øjenhuler.
Hun kommer dog aldrig på bordel, fordi hun ved guddommelig indgriben bliver beskyttet hver gang man prøver at hente hende, så hun ikke kan flyttes ud af stedet. Herefter bliver hun udsat for tortur
og dømt til døden på et bål. Endnu engang griber Gud ind, og hun bliver mirakuløst ikke ædt af ilden. Til sidst ender dommeren med at tage sit sværd og stikke det i hende, og Lucia dør den 13. december år
304.
Lysets Santa Lucia fejres den 13. december
Lucia bliver i
samme år begravet i sin hjemby, Siracusa, og allerede så tidligt som i 400 tallet nævnes hun i skriftlige kilder. I 600 tallet, hvor kristendommen for længst er blevet statsreligion i Romerriget, kan man også finde hende i den
katolske liturgi. Blandt de få kvindelige helgener, som den katolske kirke på den tid fejrede, står Lucia opført.
Hendes festdag ligger på hendes dødsdag den
13. december, og den fejres som en lysfest, særligt i Sverige og i Danmark, måske fordi hendes navn i sig bærer det latinske ord, Lux, som betyder lys.
Ifølge traditionen
går Luciabruden forrest i lysprocessionen bærende en krone med lys på sit hoved. Det er jomfrukronen, som et minde om Santa Lucia, der gav sit liv til Gud som Kristi brud og derfor insisterede på at leve som jomfru for Gud alene, også
selv om det skulle koste hende livet.
Santa Lucia - skytshelgen for blinde og folk med øjensygdomme
Santa Lucia forbindes også
med mere end lys og glæde, hun er faktisk også blevet skytshelgen for blinde og mennesker med øjensygdomme. I den forbindelse afbilledes hun ofte med en lille skål, hvori der ligger 2 øjne.
Kilde: kristendom.dk