Det sker jeg har mareridt, som stammer tilbage fra min skoletid, som jeg ikke har så mange gode minder om. Jeg
gik 10 år i folkeskolen, en ganske almindelig folkeskole beliggende på Amager.
Jeg blev mobbet en hel del, nok fordi jeg klædte mig anderledes, og muligvis også fordi, jeg havde svært ved at få veninder i skolen, og i det hele taget. Jeg var enspænder, og det er jeg
stadig. Ikke at jeg har svært ved at være social i dag, men jeg befinder mig faktisk godt i mit eget selskab.
Mine mareridt handler som oftest om den lærer jeg havde i regning. Faktisk, en på daværende tid, flink og kompetent lærer. Men desværre havde jeg meget svært
ved almindelig regning, og tekst regning som det hed dengang. Brøkregning, og matematik, fattede jeg aldrig en pind af. Jeg følte mig totalt magtesløs, og skammede mig meget over mine manglende evner i dette fag. Til sidst opgav jeg, og
kom til at frygte og hade alle regnetimer. Heldigvis klarede jeg mig virkelig godt i alle andre fag. Men allerede i første klasse, begyndte jeg at falde bagud i regnetimerne. og sådan forholdt det sig i alle 10 år i folkeskolen, og senere
på HF uddannelsen. Et langt og nedbrydende mareridt fra virkeligheden.
Mine mareridt handler om skammen, ved ikke at kunne følge med, om min regnelære og senere matematiklæres skuffelse og uindfriede forventninger til, at jeg i det mindste kunne fatte lidt i timerne. De handler også
om, min magtesløshed og panikangst, når jeg skulle op til tavlen, foran hele klassen, og jeg bare kunne stå der til skue, og ikke kunne præstere noget som helst rigtigt.
Når jeg har haft sådan et mareridt, og vågner op, tager det lidt tid for mig, at blive klar over, at
jeg ikke længere befinder mig i denne forfærdelige situation. Skoletiden er for længst forbi, og kommer heldigvis aldrig tilbage. Men den har sat sine dybe spor i mit sind…
Joanna