Jeg er et udpræget forår og sommer menneske. Jeg stortrives i den lyse tid, hvor solen skinner, og temperaturerne er til bare fødder i sandalerne og let
sommerbeklædning. I forårs og sommermånederne er jeg ude fra morgen til aften, jeg kan simpelthen ikke få luft, lys og sol nok.
Når efteråret gør sit indtog, med blæst og kulde, ja så længes jeg allerede efter forår og sommer, og finder tiden uendelig lang, inden den lyse tid kommer tilbage.
De kolde og mørke vinterdage, puha - dem kunne jeg godt helt undvære. Men det lader sig jo ikke gøre. Året
går sin gang, og årstiderne kommer og går.
Jeg forsøger hver dag, at komme ud i det
sparsomme dagslys, heldigvis har jeg en lille hund, som jo skal luftes. Det er meget vigtigt for mit almene velbefindende at få så meget dagslys som muligt.
I den mørke kolde tid, gør jeg meget ud af, at oplyse mit hjem, have tændte stearinlys, og gøre mit hjem så hyggeligt og indbydende for mig selv som muligt. Jeg laver mange små
hyggelige sysler, maler, skriver, syer, laver juledekorationer, og prøver i det hele taget, at hygge mig mest muligt.
Når vinden hyler
om hus hjørnerne og vintermørket har lagt sig derude i naturen omkring mit lille hus, sidder jeg ofte og lytter til vinden, og kigger ud af mit vindue, hvor jeg kan se træernes silhuetter mod den mørke baggrund. Det giver en helt
speciel form for ro, at lytte til naturens kræfter.
Det sker, jeg klæder mig varmt på, og går ud om aftenen, og sætter
mig ved mit havebord, med en kop kaffe og nyder en stjerneklar himmel. Det er et smukt og betagende et syn. Jeg bliver helt salig, - og føler mig på en eller anden måde forbundet med den uendelige stjernehimmel og det store ukendte himmelunivers...
Joanna