Når jeg kører i bus, eller tog, ja såmænd også når jeg står og venter i køen i supermarkedet, så kigger
jeg på folks ansigter. Jeg kan simpelthen ikke lade være. Jeg kan godt blive lidt flov over mig selv, for jeg ønsker jo ikke at stirre på andre mennesker. Grunden til jeg kigger på mine medmenneskers ansigter, er den skønhed
som mit øje indfanger. Jeg ser så mange smukke ansigter på min vej. Hvert et ansigt, har sit særpræg, hvert et ansigt har sin helt egen skønhed. Børn, unge, ældre, alle ansigter uanset alder, køn og
hudfarve, jeg finder stor skønhed i dem alle. Jeg ønsker tit jeg kunne male dem, fastholde disse smukke ansigter, men male så fuldendt og så smukt og detaljeret kan jeg desværre ikke.
Et sted, dybt inde i min sjæl, gemmer jeg de smukke ansigter som jeg ser på min vej. Al skønhed, som mit øje
skuer, det være sig - natur, mennesker, kunst, arkitektur m.m. indfanges og nydes af min synssans, passerer gennem min hjerne og mit hjerte (følelsessystem) - og oplagres derefter et sted i min sjæl. Alt hvad der er skønt og smukt,
oplyser mig på mit bevidste plan, men det bringer også skønhed ind i mit sjæleliv. Vor kærlige sjæl, ønsker at “opsuge” alt hvad der er skønt og smukt, for sjælen har det bedst, omgivet af
kærlighed og skønhed...
Joanna