Jeg
kan kun skynde mig langsomt. Jeg tåler ingen form for stress. Hele mit system, kollapser hvis jeg bliver stresset. Sådan har det ikke altid været, da jeg var yngre, kunne jeg indordne mig på en stresset arbejdsplads, eller
klare en stresset hverdag, uden det gik ud over min psyke og krop. Selvfølgelig indtil en vis grænse, for ingen mennesker har godt af, eller kan holde til, at blive stresset over en længere periode.
Min familie og venner, ved godt at jeg ikke tåler at blive stresset. Jeg har meldt klart ud, at jeg har mine begrænsninger, og jeg ikke vil lade mig stresse.
Jeg er en langsom starter
om morgenen, det tager lidt tid, før jeg er rigtig vågen. Det kan så godt irritere mig lidt. Jeg hopper ikke lige ud af sengen, og er lysvågen.
Dagen tilrettelægger jeg, så den forløber så roligt som muligt, - med pauser
mellem mine forskellige gøremål. Jeg laver aldrig, hvis jeg overhovedet kan undgå det, flere aftaler på samme dag. En eftermiddagslur, snupper jeg tit, når jeg føler behov for det. Jeg omgiver mig med natur, og færdes
så meget som muligt i naturen. At være kreativ, male, tegne, sy eller andet kreativt, er med til at holde mig stressfri. Et kedeligt liv, tænker du måske, men sådan forholder det sig nu ikke. Jeg lever bare et liv, hvor min sjæl,
krop og psyke har tid til at følge med. Jeg er glad for mit rolige liv og længes ikke efter “mit gamle travle liv.”
Jeg er fuldt ud klar over, at med et stressfyldt krævende arbejde, og et familieliv, der skal fungere, kan man
ikke skrue så meget ned for blusset...
Joanna