Ritualer
findes i alle religioner. Ordet ritual kommer af det latinske ritus og betyder "formel praksis"
Ritualer findes i alle religioner.
Ordet ritual kommer af det latinske ritus og betyder "formel praksis"Et ritual er en handling, hvormed man bringer sig i forhold til det guddommelige. Ritualer kan både være "private", altså noget man gør for sig selv, eksempelvis
beder aftenbøn, eller officielle, eksempelvis ting, der foregår i kirken.
Mange af de ritualer, som vi kender
i kristen version, findes i andre religioner. Vielses og begravelses ritualer, overgangsriter (markerer overgangen fra én tilstand til én anden). Det er ritualer der vedrører vores fødsel, liv og død.
Ritualerne har ofte rod i en myte, historien bag ritualet, som forklarer, hvordan ritualet er med til at opretholde forbindelsen med Gud og dermed
stadfæste verdensordenen. En given religion vil altid afspejle den kultur, den henvender sig til. I et landbrugssamfund er ritualerne ofte knyttet til såning/forår og høst/efterår - ofte symboliseret i en mytisk fortælling
om Guddommens årlige død og genfødsel. Et samfund, der lever af fiskeri, vil have guddomme og ritualer knyttet til havet.Oprindelse og historie. Vi kan læse om baggrunden for mange af de kristne ritualer i Det nye testamente. I Mattæus
3.13 hører vi hvordan Jesus bliver døbt, og i Mattæus 26.26 f indstiftes nadveren. I takt med at de første kristne menigheder opstår, hører vi om fælles ritualer. Man forrettede dåb, afholdt nadver og fælles
gudstjeneste. Men der var ingen faste normer, og de oldkirkelige menigheder var ofte meget forskellige. Dette skyldes bl.a., at nogle af de nyomvendte kristne tidligere havde været jøder, mens andre kunne være romere og tilhøre andre
religioner. Dette gav problemer i oldkirken. Hvem var de "rigtige" kristne, hvad var de rigtige ritualer, og på hvilken måde skulle de udføres.
I Apostlenes Gerninger Kap. 15.1-29, hører vi om det såkaldte Apostelmøde i Jerusalem, hvor man diskuterede, om kristne skulle overholde moseloven. Mange af Pauli breve omhandler disse problemer. Kan en
kristen spise offerkød? 1. Korinterbrev 8 . Er de jødekristne "finere" end de kristne der tidligere havde en anden religion? Galaterbrevet. Som kirken voksede og udviklede sig, fik man brug for fælles regler og ritualer. Man ønskede,
at kirken skulle være en enhedskirke med den samme lære og praksis. Dette medførte naturligvis både strid og magtkampe. I 380 bliver kirken statskirke i det store romerske rige. Kirken bliver den officielle repræsentant for kristendommen,
og vil man have del i Guds nåde og frelse, er det gennem den etablerede kirke. Kirken vokser sig stor og magtfuld og bliver en regulær frelses-institution. De ritualer, der foregår i kirken formidler Guds nåde til mennesket, og herigennem
bliver man frelst. Man systematiserede de ritualer, som gav nåden og kaldte dem sakramenter (latin: sacer = hellig). Augustin (354-430) formulerede definitionen på et sakramente som; "de synlige tegn på en usynlig virkelighed". Dette var
en meget løs formulering, som medførte, at man stod med over 20 sakramenter.
I
1100-tallet formulerede abbed Hugo af sct. Victor en ny definition for hvilke ritualer, der kunne betegnes som sakramenter. Følgende 3 kriterier skulle opfyldes der skulle være 1)et indstiftelsesord, 2) en ydre tegnhandling 3) en åndelig
nådegave som blev skænket i ritualet. Man kom frem til 7 sakramenter. Dåb, firmelse (styrker dåben), bod (skriftemål), konfirmation, vielse, ordination, og "den sidste olie" (forberedelse til døden). Den moderne katolske
kirke regner stadig med 7 sakramenter.
Ritualer i den danske folkekirke.
Før Danskerne blev kristne troede vi på Odin, Thor og de andre nordiske guder. Vores ritualer var koncentreret om årstiderne, vejret og solen, fordi det var det, der
var vigtigt for vores overlevelse. Kristendommen er opstået langt herfra men placerer ligeledes sine fester i forhold til årstiderne. Hvis vi ser "bag om" Kristendommen, kan vi se, at de fleste store religiøse fester ligger på gamle
hedenske festdage. Julen ligger sidst i december, hvor man tidligere fejrede vintersolhvervet den 22. december. Sankt Hans er den kristne udgave af sommersolhvervsfest. Påsken er den jødiske/kristne version af gamle frugtbarhedsritualer, hvor
man velsignede markerne og sov udendørs. Traditionen med at finde påskeæg udenfor er en form for frugtbarhedsritual. Netop dette sammenfald i religiøse tider har gjort, at det var lettere for nordboerne at acceptere kristendommen.
Det skete naturligvis gradvist, og i begyndelsen har man måske fejret både Kristus og nordiske guder samtidigt. Den danske Folkekirke har faste ritualer mht. hvad der forgår i kirkerne. Bag i den danske salmebog findes en såkaldt ritualbog.
Ritualbogen indeholder en skabelon for gudstjenesten og andre kirkelige handlinger. De forskellige Gudstjenester er bygget op efter et standard ritual, som ligger fast. Ritualet omfatter ting som bøn, salmer osv. Ønsker man at indføre
ændringer, skal man spørge den lokale biskop om lov. Folkekirken tilhører det, man kalder den evangeliske kirke. I modsætning til den katolske kirke anerkender vi kun to sakramenter, dåb og nadver. Hvor dåben er et engangs-ritual,
hvor vi modtager Helligånden og optages i folkekirken, er nadveren noget, man kan modtage igen og igen. Nadveren giver fællesskab med Jesus og de andre kristne, samt giver os syndernes forladelse. Herudover har vi så ritualer for vielse,
begravelse, konfirmation og ordination af præster. Selve vores gudstjeneste er meget simpel i forhold til den katolske, hvor man har langt flere ritualer. Nogle vil mene, at fjernelse af visse sakramenter har været dårligt for den evangeliske
kirke. Er man katolik, kan man anonymt, idet man sidder i et lille lukket rum (skriftestolen), tale med en præst. Det er det, man kalder "skriftemål". Her fortæller man præsten om sine synder, og præsten vil hjælpe med at
give tilgivelse. I praksis tales der ikke kun om synder i skriftestolen men om livets problemer, sorger og glæder. I den evangeliske kirke, kan man altid få en samtale med præsten, men det er ikke anonymt, og mange vil i stedet vælge
en psykolog.
Man kan måske sige, at danskerne ikke går så højt op i kirkelige ritualer. Men alligevel
er der visse ritualer, der betyder meget for os. Mange mennesker deltager i jule og nytårsgudstjenesten. Vi siger, at det er en tradition, men det er en tradition, der indeholder et kirkeligt ritual. Ligeledes ønsker mange at holde kirkebryllup
samt at få deres børn døbt i kirken. Kritikere vil mene, at det blot drejer sig om en iscenesætning af begivenheder, og at selve den kirkelige rituelle handling er en forsvindende lille del i denne sammenhæng.
Kristendommen er en verdensreligion, men den dyrkes meget forskelligt verden over. I mange af de katolske lande har man religiøse optog
af rituel karakter, helgendyrkelse og er meget aktiv i menigheden. I et land som USA, findes der forskellige kristne kirker med meget forskellige ritualer og praksis. Den samme religion kan altså udtrykkes forskelligt, på trods af, at grundlaget
er det samme.
Kilde: Religion.dk - Ophelia Lind
Du kan læse flere artikler om tro og kristendom. Tryk på link:
Kristne artikler