Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

 

I morges da jeg gik ind i min lokale Spar, fik jeg lidt af en overraskelse. Jeg blev mødt af et børne sangkor, lige da jeg trådte ind af døren. Straks gik de igang med deres første sang, - “Ta’ mig med til Joanna”. Sikke en dejlig begyndelse på dagen. Jeg stod og lyttede, og blev helt varm og glad indeni. Børnekoret sang flere sange, men handle skulle jeg jo, så jeg hørte dem kun synge dette ene nummer. Imens jeg gik rundt og ordnede mine indkøb i supermarkedet nynnede jeg sangen, - det gør jeg stadig. Skøn melodi og dejlig tekst.

 

Joanna

 

Joanna


(Kim Larsen)

 

Ta mig med til dit drømmeland
der hvor man ka drømme
og ta mig med ud i verdens larm
der hvor man ka larme
ta mig med til Joanna
ta mig med ta mig med ta mig med
hvis det er der hvor man ikke bare
skal passe sig selv

 

Ta mig ud til det store hav
der hvor man ka svømme
og ta mig op i den tynde luft
der hvor man ka svæve
ta mig med til Joanna
ta mig med ta mig med ta mig med
hvis det er der hvor man ikke bare
ska passe sig selv

 

Ta mig ud i den grønne skov
der hvor man ka spire
og ta mig med ind til storbyens jag
der hvor man ka jage
ta mig med til Joanna
ta mig med ta mig med ta mig med
hvis det er der hvor man ikke bare
ska passe sig selv


Den dengang 13-årige Søren Bernbom, sang nummeret “Joanna” på Værsgo udgivet 1973.