Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

 

 

 

Engle er ikke afdøde familiemedlemmer, skytsengle er ikke familiemedlemmer der vogter over os. Engle og skytsengle er guddommelige skabninger. Guddommelige skabninger skabt af Gud, og er ikke på nogen måde beslægtet med vore kære, der nu befinder sig i Jesu Rige.

 

Engle er lysvæsener, med en helt anden energi og fysisk materie end vi mennesker. De har ikke vinger, men kan bevæge sig ved guddommelig kraft gennem tid og sted. Engle kommunikere som regel gennem telepati. Nogle af englene er umådelig “gamle” - dem har Gud skabt i tidernes morgen. Andre engle er skabt i menneskehedens historiske tid.

 

Alle engle er i Guds tjeneste. Nogle engle er krigere, andre er budbringere, andre igen, er vejledere for os mennesker her på Jorden. Der findes også engle, hvis gerning det er, at højne kærligheds vibrationerne på Jord. Alle er de tilknyttet Gud, og arbejder i hans tjeneste, og indgår i hans store guddommelige engleskarer...

 

Joanna