Vi er så hurtige til at bruge ordet “dovenskab” eller vi er “dovne” - lige så snart, vi ikke
laver noget aktivt. I stedet burde vi kalde disse stunder for hviletid. Når vores krop og hjerne, har været aktive og kørt på højtryk, har vi faktisk brug for hviletid. Hviletid har intet at gøre med at dovne den af,
det er et tidsrum, hvor kroppen, og hjernen har brug for at slappe af. Når vi føler os “dovne” - er det ofte fordi, vi har brug for at lave ingenting, eller vi har brug for at lave noget helt andet, end det vi havde planlagt for dagen.
Måske vi havde planlagt at gøre rent, men tar en god lur i stedet. Og vågner med lidt dårlig samvittighed, fordi vi har sovet tiden væk. Måske skulle græsplænen være slået, og i stedet for at slå
græs, er tiden brugt på at sidde i solen og drikke kaffe. Resten af dagen kan vi så gå rundt, og fortælle os selv, vi har været dovne.
Men nej, det er ikke dovenskab, det er hviletid, som vi har haft brug for. Din krop og hjerne, kører ned på lavt
blus, når du har brug for hviletid, det kalder vi også at være ugidelige. Vi bruger næsten kun negative ladet ord, om vores aktivitetsniveau når det ikke kører på fuld kraft. Det er fordi vi lever i et samfund, hvor
vi hele tiden måles på vores aktivitet, og har en arbejdskultur, som hele tiden presser os til at være aktive.
Men lytter du til din krop og sind, og slapper af, eller udskifter dagens planlagte gøremål, med noget andet, som du måske ikke har haft tid eller mulighed
for længe, så vil du opdage, at efter denne hviletid fra de planlagte aktiviteter, vil du igen føle dig oplagt, og have lyst og energi, til at genoptage dine gøremål, som du enten har udsat, eller skubbet til side imens du havde
din hviletid...
Joanna