Når
efteråret gør sit indtog, og bladene skifter de grønne farver ud med alle nuancer af gylden, brun og rød, - så bliver jeg så underlig “stille”. Jeg glædes over de smukke farver, - men efterår og
vinter, er ikke mine foretrukne årstider. Jeg bliver lidt vemodig, og trækker mig lidt ind i mig selv. Træerne trækker safterne ind i stammerne, og jeg føler mig lidt som et træ om efteråret. Jeg trækker min
energi ind i mig selv, og bliver eftertænksom, og ikke tilnærmelsesvis så udadvendt og sprudlende som om foråret og om sommeren. Sådan har jeg altid haft det, om efteråret og om vinteren, så længe jeg kan huske
tilbage.
For mange år siden da jeg gik i
folkeskole, sang vi altid om efteråret,“Nu falmer skoven trindt om land” - og jeg blev altid så trist til mode, ofte var jeg ved at græde, fordi denne salme rørte ved nogle sårbare strenge i mig.
Jeg føler jeg falmer lidt om efteråret, - min energi kører ned på lavere blus, min sindsstemning
synker lidt, og jeg bliver mere stille og eftertænksom…
Joanna