Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

 

 

Når jeg tager ud i området, er landskabet præget af landbrug. Mark efter mark, afbrudt at skov og søer. Et smukt landskab, men der er især én ting, jeg bemærker, og det er, - at jeg skal lede længe efter fritgående køer.

Jeg ser mange kæmpe store bygninger, der enten er lader, eller måske nok nærmere store kvægbedrifter, hvor køerne opbevares indendørs i små båse, hele året rundt. År efter år, dag efter dag, fra de fødes til de slagtes, lever disse køer, et liv frataget de mest basale muligheder for at leve et naturligt liv for kvæg.


Sørgeligt, men sandt, landbrugsdyr betragtes ikke mere som levende dyr, med behov for at kunne leve et anstændigt liv, vore landbrugsdyr er reduceret til et produkt. Et produkt som, opbevares og lever uden at der tages hensyn til dyrenes naturlige adfærd og behov.

Lad os få landbrugsdyrene ud på markerne hvor de hører til om sommeren. Som forbruger i dette land, er den eneste måde at få en anden landbrugskultur på, - ved at efterspørge og kun købe kød og andre landbrugsvarer,- hvor vi har garanti for at dyrene har levet et anstændigt dyreliv, fra fødsel til død.

 

Når vi bliver mere oplyste, bevidste og alkærlige, - vil vi ud i fremtiden, se tilbage på fortiden, (som er den tid vi befinder os i nu) - med skam og skyld på samvittigheden, fordi vi ikke behandlede vore landbrugsdyr med respekt, og gav dem mulighed for at leve et anstændigt liv, før de endte på middagsbordet.

 

Der ligger meget oplysningsarbejde forude, og en markant ændring af landmændenes måde at holde landbrugsdyr på - som så meget andet i denne verden, styres dette af profit. Som forbrugere og som mennesker på denne klode, har vi et stort ansvar for at behandle hinanden og alle levende væsener med respekt...

 

Joanna