Hvad står der i Bibelen om Engle? Der er engle,
der lyser, og engle, der slås. Læs mere om keruberne, seraferne, dødsenglen og ærkeenglen Gabriel her.
Engle er på færde allerede
i en af Bibelens første beretninger, nemlig i beretningen om uddrivelsen af Paradis. Her beskrives det, hvordan keruberne med flammesværd sættes til at vogte indgangen til Paradis, efter Gud har drevet Adam og Eva ud (1. Mos. 3, 24).
Keruber og serafer omkring Guds trone
Keruber har vinger og fire ansigter (Ez. 10), andre steder to. Keruberne kan bære Gud (Sl. 18). Andre steder udgør de hans
trone (Sl. 80). Som udsmykning figurerer de på pagtens ark og senere udgør en del af dekorationen i templet i Jerusalem.
En anden kategori af engle er seraferne, de seksvingede væsener, som omgiver Guds trone og deltager i helligsangen i Esajas' Bog kapitel 6. Serafer er blandingsvæsner, der ligesom keruberne ligner
både mennesker og dyr. Ifølge Esajas' Bog og pseudoepigraferne er de en del af den lovprisende himmelske hær.
De vinger, som eftertidens englebilleder oftest er udstyret med, stammer netop fra keruberne og seraferne. De engle der især fungerer som budbringere og dukker op i Bibelen senere hen, har ingen særlige
kendetegn. Da Gud kommer på besøg hos Abraham i Mamre for at bebude Isaks fødsel, er Gud med de ledsagende engle slet og ret beskrevet som tre mænd (1. Mos. 18, 1-4).
Engle griber ind
Udover at optræde som Guds ledsagere, kan Herrens englegribe ind, for eksempel da Abraham skal til at ofre Isak (1. Mos. 22) eller i kamp på Israels side (2. Kong. 19, 35)
Engle viser sig også for patriarken Jakob. En nat, han er på flugt fra sin bror Esau, drømmer han, at han ser Guds engle stige op og ned af en stige, hvis top når
til himlen. Englene fungerer som ledsagere af Gud og den forjættelse, han nu giver Jakob (1. Mos. 28, 13-15).
Herrens engel viser sig også for Moses, da Gud åbenbarer sig for ham i den brændende tornebusk (2. Mos. 3, 1ff), og det er en Guds engel, der går foran Israel gennem Det Røde Hav
(2. Mos. 14, 19)
Ærkeenglen i al sin glans
I Daniels Bog, som er en af Det Gamle Testamentes yngste bøger, møder vi
for første gang ærkeenglen Gabriel, hvis ansigt strålede som lynet (Dan. 9, 15og Dan. 10, 6).Beskrivelsen af Gabriels lynende ansigt danner baggrund for Det Ny Testamentes opstandelsesengle, hvis udseende er som lynild (Matt. 28).I Det Nye
Testamente møder vi Gabriel igen: Det er ham, der kommer med budskabet til Maria, om at hun skal føde Jesus. Men inden besøget hos Maria besøger han også den gamle præst Zakarias og forudsiger Johannes Døberens
fødsel, og da Jesus først er født, ser hyrderne ude på marken en "Herrens engel", som ifølge traditionen også er Gabriel (Luk. 1-2).Ifølge Matthæusevangeliet viser også en Herrens engel sig for Josef
og råder ham til ikke at lade sig skille fra Maria, der er blevet gravid uden hans medvirken. Det er også englen, der advarer Maria og Josef mod kong Herodes og sender dem i sikkerhed i Egypten og henter dem tilbage igen, da faren er overstået
(Matt. 1-2).
Englen ved graven
Ifølge Markusevangeliet, der er det ældste evangelieskrift, siges det ikke eksplicit, at englen,
der optræder ved den tomme grav, virkelig er en engel. Her er blot tale om en mand i lysende klæder (Mark. 16).
Hos Lukas er den ene blevet til to mænd
(Luk. 22, 39-46),men hos Matthæus ser kvinderne Herrens engel vælte stenen fra graven. Englen sidder på stenen og hans udseende er som lynild (Matt. 28).
I Johannesevangeliet sidder der to engle på graven, men Maria Magdalene, som ifølge Johannes, er det første opstandelsesvidne, ænser knapt nok, at de er engle.
Selvom det således er tvetydigt, hvad englenes rolle har været i forbindelse med opstandelsen, spiller englen ved den tomme grav en stor rolle i billedkunstens såvel som de danske salmers beskrivelse af påskemorgen.
Engle i kamp
I Det Nye Testamentes sidste skrift Johannes' Åbenbaring vrimler det med engle. Her smelter Ezekiels keruber og Esajas' serafer sammen til fire såkaldte
livsvæsner. Her findes de basunspillende engle, som i øvrigt også ledsager Jesus, når han kommer igen på dommens dag (Matt. 16, 27 og 1. Thess. 4, 16).I Johannes Åbenbaring optræder også dødsenglen og
ærkeenglen Michael, der kæmper mod den faldne engel Satan og vinder over ham (Åb. 12, 7).Forestillingen om Satan som den faldne engel findes især i det essæiske skrift Krigsrullen. Krigsrullen er en del af dødehavskrifterne
og kan dateres til det 1. århundrede efter Kristus. Her optræder Satan undertiden under navnet Belial eller Beliar. Han er Guds modpol og har andre engle under sig.
Kilde: Kristendom.dk