Tag på drømmerejse til Den fortryllede have. Dette er en rejse i fantasiens land, hvor de skønneste billeder vil åbenbare sig, på din nethinde, inde bag dine lukkede øjne. Ord og sætninger, vil dukke op i
din bevidsthed, hentet fra din underbevidsthed, ifald du holder de anviste pauser under oplæsningen af drømmerejsen.
Læs drømmerejsen
op, afsnit for afsnit, og efter hvert afsnit holder du en lille pause, med lukkede øjne. Giv dig god tid, lad billeder og oplevelser fortælle dig, om dine inderste drømme, og ønsker. Opfyldelse af dine drømme, og vejen til
at nå disse mål, ligger gemt i dig. Denne drømmerejse kan hjælpe dig med at gå den rette vej...
Luk
din øjne, træk vejret stille og roligt....
Forestil dig gaden du bor i, eller den vej du bor på. Du står
nu ude på fortorvet, foran din opgang, eller indgang. Du mærker den kolde vind mod dit ansigt, og du trækker huen godt ned om ørene. Du trækker den kolde luft ned i lungerne, og puster langsomt ud...(pause)
Langsomt vender du dig om, og kigger ned af gaden/vejen. Få meter nede af gaden/vejen, ser du til din store
overraskelse, en port. En gammel port, bygget af grove sten, og næsten dækket af visne slyngplanter, som er farvet mørkebrune af vinterens kulde. Du står en stund, og ser på dette forunderlige syn...(pause)
Det var da underligt, tænker du. Hvordan kan der pludselig stå en port her? Du drages af porten, og
går langsomt hen til den. Du studerer bygningsværket, og kigger ind gennem åbningen i porten. Der er ingen dør, bare en rundbue, der danner indgangen. Indenfor kan du se en have. En smuk vinterhave. Haven ligner et drømmesyn.
Hvid nyfalden sne, ligger og glimter på jorden, på buske og træer...(pause)
Varsomt træder du ind gennem porten. Du får øje på en lille bro, der fører over til en lille ø. Øen ligger omgivet af en sø. Det er et smukt syn, det ligner et eventyrbillede....(pause)
Nu har du kigget en stund, på det smukke billede af broen og øen i søen. Og du får lyst
til at gå over broen, og se hvad der mon gemmer sig på den lille ø. Den funklende sne, knitrer under dine fødder, idet du træder ud på broen. Broen virker sikker, der er endda et smukt solidt gelænder, du kan holde
fast i. Du er nu nået over på den anden side af den lille træbro. Og du kigger dig omkring....hvad ser du?...(pause)
Hvor er her dog smukt, - tænker du. Midt på øen, får du øje på et lille springvand. Du går hen til springvandet, det lille springvand er placeret på en statue
udhugget af hvid marmor. Du kigger nøje på figuren, der bærer springvandet på hovedet. Til din overraskelse, opdager du at statuen ligner en lille buttet kerub, der spiller på en fløjte. Du går rundt om figuren,
og stryger let hånden hen over de små vinger på keruben. Forsigtigt børster du sneen af vingerne. I det sammen begynder det lille springvand på hovedet af englen, at springe, frisk vand springer i tynde stråler ud over
den lille smukke kerub. Først bliver du lidt forskrækket, og træder et par skridt tilbage...(pause)
Du går forsigtigt rundt om keruben, og kigger på dens ansigt...Den smiler til dig, og blinker med det ene øje. Du står som fastfrosset til jorden, imens du kniber dig selv i armen. Drømmer jeg ved højlys
dag, tænker du...(pause)
Nej, - du drømmer ikke, lyder en glad klingende
stemme. Den lille kerub, løfter så let som ingenting, springvandet af hovedet, og sætter det ned på jorden, hvor det med en klukkende lyd, springer lystigt og gør jorden våd. Sneen omkring dig og keruben begynder at smelte...(pause)
En smittende livsglæde strømmer imod dig fra den lille kerub. Keruben tager et par dansetrin, og begynder
at spille på sin fløjte. Aldrig i dit liv har du hørt sådanne toner. Det er så smukt, og tonerne ligesom svæver omkring dig i luften, du ved nu med sikkerhed, at du ikke drømmer, men at du er vidne til noget overjordisk.
Prøv at lytte til tonerne...(pause)
Pludselig, opdager du, at du også danser,
du kan simpelthen ikke lade være. Den lille kerub, nærmest svæver hen over jorden, og hvor den træder, smelter sneen, og grønt græs og smukke små farvestrålende blomster spirer frem af jorden. Hvor længe
i danser, ved du ikke, et sekund, en evighed? Se nu for dig, hvordan du og den lille fløjtespillende kerub danser...(pause)
Med ét slutter keruben sit fløjtespil, og i står begge og griner, du er ret forpustet, men den lille kerub, har ikke tabt pusten, han siger med sin smukke stemme, - kom, lad os sætte os ned. I sætter
jer ned på græsset, og stor er din undren, da du ser træerne er sprunget ud, al sneen er væk. Øen er forvandlet til den skønneste have, sommerfugle smukkere end du nogensinde har set før, flagrer i hundredevis inde
mellem blomsterne. Fra trætoppene lyder fuglesang, og solen skinner mildt og varmt ned på dig. Du sidder helt fortryllet, og hengiver dig til dette syn...pause)
Da du og den lille smukke engel, har siddet lidt og nydt synet af den vidunderlige have, kigger keruben alvorligt på dig, med sine tinderene blå øjne. Du har
hjulpet mig med at danse foråret frem, på min lille ønskeø, - siger han. Du, - har vel et ønske, jeg kan hjælpe dig med at opfylde? Du bliver lidt forvirret, et ønske tænker du, ønsker jeg mig noget?
Keruben afbryder din tankerække, - husk min ven, hvis ikke man ønsker, kan et ønske jo ikke gå i opfyldelse...
Luk dine øjne,
forsætter han, med blid stemme,- hvad ønsker du dig, ønsk med hjertet. Forstil dig, du sidder med lukkede øjne, i den smukke have, og fortæller den lille engel, hvad du ønsker allermest...pause)
Hmmm, jo - siger keruben, da du er færdig med at fortælle om dit ønske. Vejen dertil, vejen til
at opnå dit ønske, kender du selv, siger han. Du har alle løsninger og ved at granske dit dybeste, kan du få dit ønske opfyldt. Luk dine øjne igen, og spørg dig selv, hvad du skal gøre for at nå frem
til opfyldelse af dit ønske, - Keruben iagttager dig i tavshed nu, og du lukker igen dine øjne...(pause)
Lidt efter åbner du dine øjne, du er glad og lettet, for du fik svar på dit spørgsmål, og ved nu hvilken vej du skal tage, hvilke valg du må tage. Keruben rejser sig op, rækker dig hånden,
og med lethed trækker han dig op på benene. - Det er tid for os at skilles nu, vore veje går i hver sin retning, - siger han med et lille smil. Du bliver lidt vemodig, men på en eller anden måde, ved du godt, at du ikke hører
til i denne overjordiske have. Keruben går hen og samler det lille springvand op, sætter det på hovedet, og lige før han stivner til hvid marmor igen, - hvisker han, tak for dit gode selskab, vejen ud herfra kender du, gå over
broen, og du har for altid forladt min lille ønskeø. Du står lidt og kigger på statuen, af den før så levende kerub, det lille springvand risler livligt ned over englen...(pause)
Du går hen til broen, vender dig en sidste gang, og til din store undren, er den lille ø, dækket af nyfalden sne. Ikke
en blomst, eller grønt blad er at se. Den før så frodige sommerhave, med sommerfugle og farverige blomster, er atter et vinterlandskab, smukt og hvidt...pause)
Langsomt gå du over broen, sneen knitrer under dine sko, vinterkulden trænger ind gennem din frakke. Du skutter dig lidt,
og trækker huen godt ned om ørene. Snart når du den gamle stenport, og med rolige skridt gå du igennem den, og træder ud på vejen/gaden, som du kender så godt....pause...
Du er både lidt ked af det, men også meget glad og taknemmelig, fordi du har oplevet noget som var helt vidunderligt og ikke
af denne verden. Du fik også svar på nogle spørgsmål, som du har tumlet med længe. Henne ved din dør/opgang, kigger du en sidste gang i retning mod porten, der fører ind til den fortryllede have på ønskeøen.
Den er væk, forsvundet som ved et trylleslag. Der er intet spor af, der for bare få sekunder siden har stået en port...
En stille glæde
fylder dit sind, for du véd, der er mere mellem himmel og jord, end de fleste tror...
Skrevet af: Joanna Tengvad