Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

 

 

Ofte når jeg er ude blandt andre mennesker, det kan være i forskellige anledninger, f.eks. socialtsamvær, foredrag, storytelling eller til fest, - så overrasker jeg folk. Hvis jeg på nogen måde nævner jeg er kristen, - så bliver folk overaskede, nogen ligefrem afstandstagende. Og ofte hører jeg ordene " men du ligner ikke én der er kristen" - "du både drikker spiritus og ryger" - " du har næsering" - og den mest typiske bemærkning er: "du ser slet ikke kedelig ud." Og hva' siger man så lige til den slags bemærkninger? Ofte må jeg desværre fortælle, at de har helt ret, jeg er ikke spor kedelig, men at de nok selv slæber rundt på nogle meget kedelige fordomme. Når jeg så fortæller at jeg opfatter mig selv som kristen/spirituel, - ja så bliver de da helt forvirrede, for hvad er så lige det? Det er svært at forklare, især i et festligt lag, hvor alle har fået lidt at drikke. Som regel svarer jeg ganske kort, - fortæller jeg tror på Gud og Jesus, reinkarnation, engle, og det Guddommelige. Som regel bliver det godt modtaget, - de fleste finder det interessant og ikke spor kedeligt.

 

Joanna