Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

 

 

Nogle små børn, ja ligefrem babyer, kan have et blik som 10 vise mænd. Det sker at jeg møder små børn som har et blik, der er så intenst at øjnene lyser med en visdom, og en indsigt, som man ellers kun ser hos ældre mennesker med stor livserfaring. Du har sikkert også prøvet at møde et sådant barn, man glemmer dem ikke så let, når man først har udvekslet blikke med disse børn. På et splitsekund kan deres øjne, ligefrem se dybt ind i os, sådan føles det. Det er som om, de ikke ser på vores ansigt, men ser hvad vi indeholder, og kan fornemme vores sjæl.


Jeg tror disse børn er “gamle sjæle” - som i dette liv, er kommet herned på Jorden, for i fremtiden, berige os med deres visdom, erfaringer og kærlighed. De vil i fremtiden, hjælpe os med, at højne Jordens energier, og lære os at handle mere kærligt og indvie os i nye måder at tænke på. De er kommet til Jorden, med en meget højere energi, end de fleste af os indeholder og deres vibrationsniveau er på et højere stade. Dette er nødvendig for at livet her på Jorden, kan udvikle sig harmonisk, kærligt, men også nyskabende i fremtiden. Disse børn vil med deres indsigt, visdom og spiritualitet, være med til at udvikle en mere kærlig verden for alt levende på denne Jord. Børnene kaldes b.la. indigobørn, krystalbørn, og stjernebørn. Jeg foretrækker at kalde dem, - Den nye tids børn.

 

Der findes også voksne mennesker, der tilhører Den nye tids børn, nogle af disse voksne, er forældre til børn, som også har en højere energi og vibrationsniveau. Nogle voksne med den nye energi, befinder sig ude i samfundet, hvor de er med til at bane vejen for alle de børn som i de sidste ca. 20 år er ankommet til Jorden, med den nye tids energi. Disse voksne, blev sendt i forvejen, for at være her på Jorden, som en “forpost” - der kan beskytte, vejlede og hjælpe alle de børn, som bliver født på Jorden, med den nye tids energi.

 

Min opfattelse er, at vi alle indgår i Guds fremtidsplan for Jorden, uanset, om vi tilhører Den nye tids børn, eller vi “bare er almindelige mennesker” - alle har vi en vigtig rolle i denne plan...

 

Joanna