Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

 

 

Bliver du nemt stresset, over alle de gøremål du har i løbet af dagen, er det godt at planlægge dagen.


Skriv ned på et stykke papir, hvad du skal udrette i løbet af dagen. Skriv ikke for mange gøremål på listen, det er stressende ikke at kunne nå dem alle, og det kan ligefrem føles som et nederlag, når man ikke kan overkomme de opgaver som man har skrevet på sin liste. Husk også at skrive pauser ind på din liste, pauser som du overholder, hvor du bruger din tid på sjove ting, hviler dig, eller måske går en tur.
Efterhånden som dagen går, og du har udført dine gøremål, så krydser du af på din liste.

 

Ved dagens slutning, vil du opdage, at du faktisk har fået udrettet en hel del. Men også haft fritid til dig selv. Glæd dig over hver en ting du har fået gjort i løbet af dagen, og ros dig selv, for hvor aktiv du har været, også selvom du ikke fik udført alle opgaver på listen.

 

Jeg benytter selv denne metode, til at få dagens opgaver fra hånden. At overholde pauserne i løbet af dagen er vigtig, så husk at få dem med på din liste…

 

Næste dag laver du en ny liste, og stille og roligt, får du ordnet en masse ting, uden at blive stresset. At skrive en “to do” liste, bevirker også at man får overblik over hvilke gøremål man udretter i løbet af dagen, men man får også et bedre overblik over hvilke opgaver og gøremål man ikke får gjort. Disse opgaver skriver man så bare på næste dags liste...

 

Joanna