Igen i år, har Hr. og Fru Krage haft unger i reden. År efter år, bygger de rede i det samme høje birketræ. Og år efter
år, har de meget støjende unger. Krageunger skriger fra morgen til aften, det er ikke små piplyde de frembringer, men en hæs og vedvarende skrigen.
Men nu er de fløjet fra reden. Det gik stille af sig i år. De forrige år, har de flakset rundt i haven, når de skulle lære at flyve. Jeg har slet ikke kunnet opholde mig flere
dage i haven, fordi forældrene var meget aggressive, når ungerne kom for tæt på mig. Men i år, har det været nogle meget fremmelige og lærenemme unger. De drattede ikke ned fra grenene og flaksede hjælpeløse
rundt på græsplænen. Helt fra starten af flyvelektionerne, baskede de frejdigt fra gren til gren, under stor skrigen, og overvåget af de opmærksomme forældre. Og pludselig, var de væk. Unger og forældre er ikke
i haven længere.
Det er lige før jeg savner al deres skrigen, - og dog, nu kan jeg igen høre alle de andre
fugle synge. Fuglesang er nu engang smukkere at høre på, end hæse skrig fra familien Krage...
Joanna