Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

 

 

Der er så mange ting, og ikke mindst oplevelser, vi skubber til side, og tænker,- det kan vi gøre en anden dag. Jeg tænker ikke så meget på praktiske gøremål, som vi udskyder, men på de oplevelser som vi ikke får oplevet, fordi vi tror vi får bedre tid en anden dag.

De praktiske ting, som rengøring, og den slags, skal vi nok få gjort. Nullermændene løber ingen steder, de bliver hvor de er, og kan altid fjernes en anden dag, ved lejlighed.

 

Vi går glip af mange gode og givende oplevelser, hvis vi ikke gør plads til dem, i vores dagligdag. Det gælder om at gribe oplevelserne imens de er der. Dagen i dag, kommer aldrig tilbage.

 

Nogen gange er det godt at være spontan, at lægge alt det praktiske til side, og f.eks. besøge familie, venner og bekendte, som man måske ikke har set længe, fordi man har udskudt disse besøg. Eller tage en tur i skoven, pakke en madkurv og så bare drage afsted.

 

Hvis vi snyder os selv for oplevelser i længere tid, og kun beskæftigede os med de daglige praktiske ting, så bliver vi utilfredse, og understimulerede, ja man kan faktisk blive deprimeret af at nægte sig selv oplevelser, hvis man gang på gang, tilsidesætter livet, for det er faktisk det man gør. Livet er nemlig oplevelser, af forskellige slags, livet er ikke praktiske gøremål, af forskellige slags. Vi skal leve livet, så godt og givende som vi kan, og derfor handler det om, at opleve, at give os selv oplevelser. Derfor grib chancen for en god oplevelse, når der er mulighed. Eller skab selv dine oplevelser, ved at være spontan, og oplev hvad du ønsker at opleve…

 

Joanna