Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord



Du skal elske din næste, som dig selv, - de ord kender vi alle. Men det er ikke nemt at leve op til til disse ord. Jeg kan ihvertfald ikke altid. Jeg vil mene at vi alle, på et eller andet tidspunkt i livet, er stødt ind i mennesker som det slet ikke er muligt at elske, som det slet ikke er muligt at holde af. Grundene til vi ikke kan holde af og slet ikke elske dem, kan være mange. Det sker at antipatien mod et andet mennesker kan være så stor, at lige meget hvor meget man prøver, at udvise kærlighed, og forståelse, så kan man bare ikke.

 

At få dårlig samvittighed, over at man ikke kan holde af, og da slet ikke elske et andet menneske, man virkelig føler antipati mod, kan man ikke bruge til noget. Man har lov til at være selektiv, og vælge de mennesker man af hjertet kan holde af.

 

Det man kan gøre, ifald man er nødt til at være sammen med et menneske, man virkelig ikke kan nærer varme følelser for, - er ikke at vise, man ikke kan lide dem. Man må forsøge behandle disse mennesker så pænt og respektfuldt man kan. Så har man i min verden, gjort det så godt, som man nu engang kan.

 

Heldigvis sker det, at et menneske som man har svært ved at udstå, også har sider i sin personlighed, som man med tiden, lærer at holde af og respektere. Det sker at man kommer bag om personen, og kan forstå, hvorfor man har svært ved at være tæt på dette menneske, - og når man ligesom kan se og forstå sin egen mishag mod personen, - ja, så er man faktisk godt på vej, til at kunne holde af denne person, som man i første omgang, slet ikke kunne lide...

 

Joanna