Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

 


Vi mennesker udvikler os hele tiden, hver dag, dag efter dag, år efter år. Udviklingen sker gennem den kærlighed, som vi giver til andre mennesker, men også gennem den kærlighed vi giver os selv. Af kærlighed, udspringer kærlige handlinger, og vore handlinger afspejler vort kærlige væsen. Vi er alle skabt af kærlighed, vor sjæl er faktisk vort sande jeg, som indeholder al den kærlighed, som blev givet til os af det Guddommelige inden vi blev født ind i denne verden på Jorden. Vor sjæl, vores inderste sande og rene JEG, - indeholder også alle de kærlige handlinger, som vi har udført gennem tiderne liv efter liv.

 

Gennem kærlige handlinger, kommer vi i balance med os selv, og vor kærlige sjæl. Ved at elske os selv, og holde af vore medmennesker, ved at være omsorgsfulde og næstekærlige, sker der en kontakt til vor sjæl. Vi mærker hvem vi i virkeligheden er. Vi er nemlig en kærlig sjæl, der har en fysisk krop. Den glæde og tilfredsstillelse du mærker, når du handler kærligt, er i harmoni med din sjæl og dit inderste kærlige væsen...

 

Joanna