Angst starter i hjernen – forstå
hvordan det hænger sammen
Hvordan starter angst? Er det ved tanken, følelsen, situationen eller den fysiske fornemmelse?
Og hvad er det der sker, siden du mærker hjertebanken, rystende hænder, får ondt i maven og den her voldsomme trang til at kæmpe eller flygte fra stedet?
Din hjerne har siden tidernes morgen gennemgået en sand udvikling, helt fra det primitive stadie til det menneske, du og jeg er i dag. Især vores hjerne har udviklet sig betydeligt.
Vores samfund og livsvilkår har også udviklet sig og især i disse århundreder, går det rigtig stærkt.
Men inde i din hjerne sidder der stadig en lille del, vi kalder for krybdyrshjernen. Det er den del der kaldes for Amygdala og er den del i hjernen, der 24/7 scanner alt du foretager dig for at holde øje med, om du er i fare.
Den lille del, Amygdala, kan vi i dag takke vores overlevelse for. Uden Amygdala, krybdyrshjernen, var vi formentlig ikke nået så langt i vores overlevelse her på jorden.
Men det er ikke længere kun overlevelse, vi som mennesker magter. Evolutionen har yderligere udviklet vores hjerne til også at kunne planlægge og forestille os ting, vi
med vores erfaringer forestiller os, vil ske ude i fremtiden.
Og det er lige præcis her det hele kolliderer i vores stressede samfund, fordi stress stiller os
dårligt i forhold til at navigere og tænke realistiske og sandsynlige tanker.
Hvilken rolle spiller Amygdala for din angst?
Når du oplever angst
er det i virkeligheden en hel kædereaktion i din krop, der går i gang. Her får du den simple forklaring.
Hjernen
kan opdeles i 3 hovedområder:
•Hjernestammen (reguler din vejrtrækning og kredsløb)
•Det limbiske system (regulerer
følelser, søvn, appetit og seksualfunktion)
•Storhjernen (står for dine tanker, planlægning, vurderinger, tilpasning af din adfærd – samt din personlige
vilje)
Når du udsættes for en trussel på livet reagerer hjernen med en overlevelsesreaktion. Fx hvis du
møder en giftig slange på din vej. Der sker to ting samtidig: Det ene der sker er at der øjeblikkeligt dannes et synsindtryk fra øjnene, i synsbarken, som sidder i hjernen. Det andet der sker er at Amygdala, som befinder sig i det
limbiske system, aktiveres.
Amygdala sætter hele det autonome system igang. Det autonome system styrer bla. hjerte og vejrtrækning. Det mærker du som
alle de kropslige symptomer du får, når du føler angst, som fx hjertebanken, hyperventilering, rystende hænde osv.
Grunden til at hele dette
autonome system bliver aktiveret er at få dig til at reagere i den farefulde situation, du står i, ved enten at flygte eller at kæmpe. Og det er også grunden til at Amygdala får direkte og først besked, når du er
i fare, netop for at du bliver i stand til at handle på et splitsekund.
Skulle informationen om giftslangen først omkring storhjernen ville det tage længere
tid og inden du havde nået at tænke dig (ordentligt) om, ville du måske være blevet bidt af den giftige slange. Amygdala sørger på et splitsekund for at din krop kommer i alarmberedskab ved at tilføre din krop adrenalin,
som gør dig hurtig.
Det næste der sker er at informationen når til storhjernen. Det er her det går her op for dig (pga din viden og erfaring)
at slangen alligevel er ganske ufarlig og derfor ikke nogen trussel for din overlevelse. Storhjernen sender nu besked til amygdala om at der ikke længere er fare på færde. Angsten aftager.
Der kan godt gå lidt tid før at angsten helt er lettet. Det kan skyldes at storhjernen har svært ved at styre det limbiske system (som styrer følelserne.)
Hvad vækker angsten?
Det er heldigvis ikke alle signaler, der starter denne process. Disse urgamle signaler gør:
•Farlige dyr
•Højder
•Små lukkede rum
•Mødet med ukendte mennesker
Derudover husker amygdala tidligere angstsituationer og lagrer dem i sin hukommelse som værende farlige og gør dig vagt (og måske
angst), når du nærmer dig situationen.
Heldigvis er du indrettet sådan at selvom amygdala husker, så har du også en anden del i hjernen
som husker rationelt og som du kan bruge til at tale amygdala ned.
Det område i hjernen der lagrer hukommelse hedder Hippocampus. Hvor amygdala husker på
at du var bange i situationen husker hippocampus på, hvordan situationen var – rent faktuelt og rationelt.
Når angsten opstår på uhensigtsmæssige
steder og situationer indlærer du uhensigtsmæssige handlinger.
Det kan fx være hvis du bliver angst ved at stå i kø på posthuset.
Din krop og hjerne, som arbejder på urgammel vis, vil at du enten skal flygte eller kæmpe. Men da du ikke kan kæmpe dig igennem angsten fysisk på posthuset, tager du måske flugten i stedet. Flugten kan give dig et øjeblikkeligt
fald i angsten.
Desværre medfører flugten højst sandsyligt også at du (hvis ikke du kender til angst) vil tillægge posthuset årsagen
til din angst og herefter begynde at undgå posthuset. Når du undgår posthuset udvikler du en undgåelsesadfærd, der er med til at vedligeholde din angst.
Amygdala husker angst
Amygdala samler på farefulde oplevelser
og hændelser, du har været ude for i dit liv. Hver gang du nærmer dig en tidligere oplevet angstsituation, er amygdala altid på vagt. Den scanner alle dine oplevelser og opdager den en sammenhæng med tidligere ængstelige
situationer, slå den alarm. Dét, du mærker som angst.
Faktisk betyder det at hvis du tillægger årsagen til angst noget, som slet ikke
er farligt (som fx et posthus) vil amygdala, hver gang du nærmer dig et posthus, slå alarm og sende adrenalin ud i din krop – det du mærker som angst symptomer. Dette forstærker din opfattelse af at det er posthuset, der forårsager
din angst. Så længe du undgår at øve dig selv i at det ikke er posthuset der er farligt, vil din hjerne blive ved med at tro, at det er.
Men
hvad er så årsagen til angst, hvis ikke det er posthusets skyld?
Angst kan skyldes flere ting. Der kan være arvelige, genetiske og sociale forhold
som disponerer dig til, at denne angstreaktion sætter i gang.
Ofte udvikles angst hvis du er stresset gennem længere tid. Det kan fx. være sygdom i
familien, dødsfald, skilsmisse, langvarige problemstillinger og forhøjet stress generelt.
Kilde: Lise Kryger - slipangsten.dk