Smarttræning er udviklet på baggrund af hjerneforskning, der siger, at man kan forebygge demens ved at udfordre hjernen hele livet.
- Så skal vi have armen 90 grader ud til siden. Det hedder vælling – ja, det er noget man spiser, instruerer Lisbeth Gade Spanggaard.
Når man kigger rundt i gymnastiksalen i foreningen Højbjerg Træning i Aarhus, ligner det en almindelig gymnastiktræning.
Men instruktionerne er noget anderledes.
- Den her bevægelse
kalder vi Vejle, fortsætter Lisbeth Gade Spanggaard, mens deltagerne svinger venstre arm frem foran sig.
Højre arm hedder Horsens. Havregryn, vandrefalk
og høg er helt andre bevægelser.
Som timen skrider frem, kommer der flere mærkværdige kommandoer,
og pludselig skal deltagerne på samme tid også lægge tal sammen.
Hjernegymnastik
Klassen er i gang med en helt ny form for motion kaldet smarttræning, som er begyndt at brede sig i landets idræts- og gymnastikforeninger.
I løbet af de seneste år har Danmarks Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) uddannet 80 smarttrænings-instruktører.
Ideen med konceptet er, at det ikke kun er kroppen, der skal aktiveres, men i den grad også hjernen.
Når vi udfordrer hjernen og forlanger noget nyt, så sørger vi for, at der kommer nogle nye forbindelser.
Det tager udgangspunkt i små
velkendte motoriske øvelser, hvor der lægges et logisk niveau ovenpå, som træner hukommelsen og koncentrationen.
- Det er nogle af de ting, vi måske kommer til at få rigtig meget brug for. Sådan som vores samfund er blevet med apparater, der bipper i tide og utide, er vi måske ikke så koncentreret mere, siger Lisbeth Gade Spanggaard,
der har været med til at udvikle træningsformen.
Kan forebygge demens
Og det er en god idé hele tiden at udfordre sin hjerne. Hvis man bliver ved med at gøre det hele livet, kan man ifølge hjerneforsker ved Center
for Sund Aldring Ellen Garde holde hjernen frisk og undgå sygdomme som eksempelvis demens:
- Når vi udfordrer hjernen og forlanger noget nyt, så sørger
vi for, at der kommer nogle nye forbindelser, siger hun.
Smarttræning har eksisteret i halvandet år, og det er
endnu ikke videnskabeligt bevist, at det har den effekt. Men træningsformen indeholder elementer, som man fra hjerneforskning ved virker.
I dyrestudier om fysisk
aktivitet har man blandt andet undersøgt to grupper af mus. Den ene løber i et hjul hele tiden, mens den anden gruppe hele tiden skal lave noget nyt.
- I gruppen, der udfordres, begynder hjernebanerne at sende små spirer ud allerede efter en tre til fire dage. Så det vil sige, at allerede efter tre til fire dage, hvor man har prøvet noget nyt, begynder den at
lave nye forbindelser, fortæller Ellen Garde.
Og hvis man samtidig er fysisk aktiv, kan man holde hjernen stærk hele livet.
- Sætter vi også ned i en stol, kun gør rutiner og holder os til det, vi altid har gjort, er der ikke meget at bygge på. Tænk sig, hvis
man for eksempel får en blodprop. Så er der et område i hjernen, som ikke kan mere. Og hvis man så ikke har et godt netværk, der på en eller anden måde kan komme til at kompensere for det, så har vi det ikke
godt, siger Ellen Garde.
Hold Hjernen frisk
Ellen Garde og Center for Sund Aldring har sammen med DGI og Slots- og Kulturstyrelsen sat gang i et pilotprojekt kaldet ’Hold Hjernen Frisk’.
Det er ikke et decideret forskningsprojekt, men en måde at omsætte den forskningsbaserede viden til konkrete aktiviteter.
Indtil
videre indgår smarttræningen og andre aktiviteter med fokus på fysikken, det sociale og det mentale, som sammensættes af landets biblioteker.
Knap
200 deltager på 55 til 70 år har svaret på, hvad de har fået ud af at være med. Og ifølge de tilbagemeldinger har det haft en positiv effekt.
Omkring 40 procent har oplevet, at deres koncentration og hukommelse er forbedret, mens cirka halvdelen oplever, at deres balance er blevet bedre.
Udfordrende og sjovt
I Aarhus kan mange af hjernegymnasterne da også mærke en effekt
af den smarte træning, selvom øvelserne kan være meget udfordrende.
Kilde:TV2 - Martin Buur Simonsen