I dag er jeg blev ringet op af en person fra fødevarestyrelsen. Hun spurte, om vi havde et hønsehold på over 100 høns,
som går ude i dagtimerne. Det kunne jeg kun svare ja til, da vi har 250 høns. Vi skal nu tage 10 blodprøver 4 gange årligt og sende dem til kontrol hos DTU Veterinærinstituttet. Mit hønsehold skal til at tjekkes for fugleinfluenza.
Det er for egen regning og koster kr. 1200,- pr. gang plus materialer og forsendelse. Det løber op i kr. 5000,- pr. år. I forvejen har vi udgift til salmonellakontrol, dyrevelfærdskontrol og fødevarekontrol. Vi har omkring kr. 20-25.000,-
på sådan et lille hønsehold om året. Konsekvensen er, at vi enten dropper at have høns, eller at vi skærer ned til under 100 høns. Hvis man har under 100 høns, kræves der næsten ingen kontrol.
Fremover vil du som forbruger måske kun kunne få dine æg fra de store industri æggeproducenter. Her kommer hønsene slet ikke ud eller også er der kun en tiendedel, som når ud.
Vores æg bliver kun transporteret på en rullevogn fra hønsehuset til gårdbutikken. Her bliver de bliver sat på køl og solgt til slutbrugeren. Mange kunder siger, at de ikke kunne drømme om at købe
æg andre steder pga. kvaliteten. Der kommer ikke lastbiler og henter æg, så en risiko for smitte af fugleinfluenza er ekstrem lille, nærmest nul. Der er i øvrigt aldrig fundet fugleinfluenza i udegående æggebesætninger
i Danmark.
Skal vi kun kunne købe æg fra store industrielle besætninger fremover? De kan kontroller med langt mindre omkostninger pr. høne. Men disse høns lever et
liv, der ligger meget langt fra det, som vi kalder et naturligt liv.
Kilde: Nørbyes Grøntsager