Dansk forsker fik som den eneste adgang til hemmelige evangelier. Ikke mange kender den nordjyske teolog Søren Giversen, der som den første i verden fik lov til at studere næsten 2000
år gamle hemmelige bibeltekster.
En rutinemæssig kameltur i ørknen 600 km syd for Kairo og en storpolitisk
krise banede vejen for, at den unge nordjyde Søren Giversen fik en usædvanlig forskerkarriere, der gav ham tilnavnet Danmarks svar på Indiana Jones.
Teolog Søren Giversen fik i 1957 som den eneste i verden lov til at tilbringe et år på Det Koptiske Bibliotek i Kairo med at studere nogle helt særlige tekster,
som kun få år forinden var fundet i en klippehule i den egyptiske ørken.
Ond ånd eller guld?
To egyptiske bønder
var i 1945 ude for at grave efter kalk til at gøde deres marker med, da én af dem pludselig stødte på en forseglet krukke. Efter at have diskuteret muligheden for, at der i krukken boede en ond ånd eller at den var fuld af
guld, slog de hul på den.
Skuffelsen var stor, da de opdagede,
at indholdet kun bestod af nogle gamle bøger. På det tidspunkt vidste de ikke, at disse gamle skrifter var evangelier, der af forskellige grunde ikke var kommet med i Det Nye Testamente.
Sandhedens Evangelium, Filipsevangeliet, Mariaevangeliet og Thomasevangeliet er apokryfe tekster, altså bibeltekster, som kirken ikke regner med blandt de egentlige
kanoniske skrifter.
Disse apokryfe tekster skrevet på koptisk havde ligget skjult i næsten
2000 år, fordi de blev betragtet som kætterske.
Det var skrifter, der gav et helt andet
billede af Jesus, end det man kendte fra de fire kanoniserede evangelier, som vi kender i dag.
Alle
forskere blev smidt ud af Egypten
Efter en turbulent rejse på det sorte marked for antikviteter endte de gamle papyrusbøger i en kuffert på Det Koptiske Museum i
Kario.
Forskere fra hele verden stod år i kø for at studere det opsigtsvækkende fund. Men den politiske situation i 1950'ernes Egypten var anspændt, Suezkrisen brød
ud i 1956 og alle internationale forskere blev afvist eller smidt ud. Bortset fra én: Søren Giversen.
- Kolonitiden er næsten lige forbi. Her rykker egypterne ind på alle
de forskellige poster i det nye Egypten. Så kommer der så en beskeden bondedreng fra Jylland og er forsker med en attitude, som er alt andet end det, briterne stod for, fortæller Søren Giversens gode ven, teolog Søren Hermansen.
Fik adgang til ukendte tekster
Da Danmark forholdt sig neutral i konflikten, var han den eneste, der fik lov til at se, afskrive og oversætte de hemmelige tekster.
Søren Giversen var elev af den store teolog Hal Koch, der besluttede, at det var den unge nordjyde, der skulle af sted til Kairo og se, hvad der var fundet i krukken.
Efter lange forhandlinger fik Søren Giversen lov til at se teksterne, og han satte sig til at læse, fortæller hans datter Anne-Kathrine Giversen.
- Den første tekst kendte han godt. Det var Johannes-apokryfen. Men så kom der en tekst, som han havde hørt om, men som ingen mennesker havde læst i 17-1800 år. Og det var Thomas-evangeliet, fortæller
hun i P1 featuren om sin far.
"Dette er de hemmelige ord"
En dag, han sad og forsøgte at stykke ord og tegn sammen, isnede det i ham. Langsomt, tegn for tegn kom disse sætninger til syne: "Dette er de hemmelige ord, som den levende Jesus
talte, og som Didymos Judas Thomas skrev ned. Den, som har forstået meningen med disse ord, skal ikke smage døden."
Det var begyndelsen til Thomasevangeliet,
der består af en samling korte udsagn fra Jesus, og sandsynligvis kan dateres helt tilbage til det 1. århundrede e. Kr.
- Da han læste det, vidste
han godt, at det her var omdrejningspunktet - ikke bare i hans karriere men i hele forskningen omkring Oldkirken. Så derfor turde han ikke forlade stedet, fortæller Anne-Kathrine Giversen.
Kættersk
- Så han blev siddende i fire
dage og skrev af. For han vidste ikke, om de ville tage håndskrifterne fra ham igen, om det bare var noget, han fik lov til lige nu eller om han fik lov til at sidde og arbejde med det, fortsætter hun.
Ikke alle præster og teologer var lige begejstrede for disse "kætterske" skrifter. Søren Giversen indtog en outsiders position herhjemme og mødte en del modstand, især når
der skulle deles titler og professorater ud.
Mange betragter stadig de apokryfe evangelier med, i bedste fald, ligegyldig overbærenhed. For andre er de genstand
for nærmest kultisk interesse.
Kilde: DR - kultur