2.800 f.Kr.
Legenden fortæller, at nogle blade dryssede ned i den kinesiske
kejser Shen Nungs gryde. En liftlig duft bredte sig, og kejseren havde fundet teen.
1657
Hollandske købmænd bringer teen til London. Her bliver den solgt som potensmiddel – og vinder hurtigt popularitet.
1717
Thomas Twining åbner sit første tehus i London, og hurtigt overhaler teen både kaffe og øl
som den mest populære drik på de britiske øer.
1773
I protest mod de britiske koloniherrer smider nybyggerne i Amerika 342 kasser te i Bostons havn. Aktionen bliver begyndelsen på USAs løsrivelse.
1777
Den preussiske konge Frederik den Store forbyder sine indbyggere at drikke te – han kalder den "dragegift
fra Kina”. I virkeligheden forsøger han at beskytte landets bryggerier.
1830
Jarl Charles Grey bliver britisk premierminister. Ved selskaber byder han sine gæster en særlig te, som hans tehandler har blandet. Teen får navnet earl grey.
1841
En eftermiddag beder hertuginden af Bedford om lidt brød og kage
til sin te. Klokken er ca. 17, da stuepigen serverer det lette måltid – historiens første five o'clock tea.
1848
Botanikeren Robert Fortune bliver sendt til Kina på en hemmelig mission. Han skal aflure teens hemmeligheder, så briterne kan anlægge deres egne te-plantager i Indien.
Missionen lykkes over al forventning.
1888
Købmanden Thomas Lipton finder på at sælge te i farvestrålende æsker. Han bliver verdens største te-handler.
1903
Tehandleren Thomas Sulivan putter varerprøver i små silkeposer. Kunderne misforstår alt og lægger poserne i kogende
vand. Teposen er opfundet – ved en fejltagelse.
2012
Briterne, irerne og newzealændingene indtager de øverste pladser i rækken af te-drikkere. Danskerne er nr. 13 med et årligt forbrug på 0,2 kg pr indbygger/årligt.
Kilde: Historie