Hvorfor bringer
det uheld at spilde salt?
Frygten for, at det bringer uheld at spilde salt, skyldes ifølge nogle historier Judas Iskariot.
I Leonardo da Vincis maleri “Den sidste nadver” fra 1498 vælter
Judas således et saltkar som varsel om, at han vil forråde Jesus.
Det er dog sandsynligt, at overtroen om salt er langt ældre.
I oldtiden var salt en dyrebar vare, som bl.a. på magisk
vis kunne konservere kød.
Hvorfor banker vi under bordet?
Hvis nogen i overmod påstår, at de aldrig er syge, vil mange banke tre gange under det nærmeste
træbord.
Idéen om, at skæbnens straf for overmod kan afværges ved at banke under et træbord, stammer fra oldtiden.
Mange
af oldtidens folkeslag, især kelterne, mente, at ånder levede i træerne. Ved at banke på træ blev ånderne kaldt til undsætning.
Overtroen findes i variationer i
det meste af Europa og USA.
I Danmark er det fx kutyme at sige de magiske tal 7-9-13, mens man banker.
Hvorfor
lægger vi mælketænder under puden?
Tandfeen er en moderne opfindelse, men bygger på gammel overtro.
Uvidst hvornår
opstod den overtro, at hvis et barns mælketand fx blev ofret til en mus, så ville den nye tand blive lige så stærk som gnaverens.
Ud fra myten opstod i begyndelsen af 1900-tallet
i USA en fortælling, hvor musen var blevet til en tandfe, som ved nattetide tog tanden under barnets pude.
Hvorfor ønsker vi under stjerneskud?
Overtroen om, at et ønske formuleret under et stjerneskud vil blive opfyldt, stammer fra den græske
astronom Ptolemaios.
Omkring 150 e.Kr. skrev han, at stjerneskud opstod, når guderne kiggede ned på Jorden ude fra rummet.
Derfor var
det særlig gunstigt at bede, når et stjerneskud sås, fordi det betød, at guderne var særlig opmærksomme.
Hvorfor bringer sorte katte uheld?
Oldtidens egyptere anså katten for at være guddommelig og tilbad gudinden Bastet, der havde kattehoved.
Også vikingerne havde stor respekt for katten, som de bl.a. mente trak kærlighedsgudinden Frejas
vogn.
Da kristendommen i løbet af den tidlige middelalder indtog Europa, ændredes synet på katten dramatisk.
De kristne frygtede katten, som modsat andre dyr kunne se og jage i mørke.
En sådan evne mente de, måtte skyldes, at katten var i ledtog med Djævlen og heksene.
Især sorte katte – mørkets farve – ansås for at være yderst uheldsbringende
– især hvis de krydsede en vej.
Frygten for sorte katte var så stor, at bare det at eje eller fodre en sort kat kunne ende i fængselsstraf eller henrettelse.
Også kattene selv blev
dræbt i tusindvis overalt i Europa på grund af overtroen, som fortsat hersker mange steder i Europa.
Dyreværnsgrupper anslog fx i 2007, at op imod 60.000 sorte katte dræbes hvert år i Italien på
grund af den gamle overtro.
Hvorfor må man ikke træde på stregerne?
Mange børn leger i dag, at de ikke
må træde på stregerne mellem fortovsfliser.
Det har muligvis rod i overtro fra middelalderen om, at revner i veje, gulve og vægge var åbninger til underverdenen og derfor skulle undgås.
Den gamle overtro fik en genfødsel i slutningen af 1800-tallet, da et racistisk børnerim blev populært i England. Britiske børn sang dengang:
“Step on a crack and your mother’s baby
will be black” – “Træd på en revne, og din mors baby vil blive sort”.
Hvorfor må man ikke gå under en
stige?
Mange vægrer sig i dag ved at gå under en stige – egentlig ganske fornuftigt, for ingen har lyst til at komme til ved et uheld at få den i hovedet.
Men oftest er årsagen
århundreder gammel overtro. I middelalderens Europa havde enhver større by en galge, hvor forbrydere blev hængt.
Galgeområdet med al dens død og lidelse var omgærdet af stor overtro.
Under henrettelserne brugte bødlen ofte en stige til at komme op og ned fra galgen.
I trekanten mellem stige og galge hang den henrettede, og folk mente derfor, at den dødes ånd lurede netop her.
Ifølge overtroen ville folk, som gik under en stige, derfor blive ramt af ulykke eller død.
Kilde: Historie