På den tid gav kejser Augustus ordre til, at der skulle holdes en folketælling i hele Romerriget. 2. Det var den første folketælling, der blev
holdt, mens Kvirinius var guvernør i Syrien. 3. Alle skulle rejse hjem for at blive registreret i den by, deres familie kom fra. 4. Det gjaldt også Josef, der rejste fra byen Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa. Det var
Davids by, og Josefs familie nedstammede direkte fra David. 5-6. Josef blev skrevet på folketællingslisten sammen med sin forlovede Maria. Hun var højgravid med sit første barn, og mens de var i Betlehem, 7. fødte
hun sin søn. Hun lagde et tæppe om ham og lagde ham til at sove i en foderkrybbe i en stald, for der havde ikke været plads til dem andre steder.
8. I nærheden var der
nogle hyrder, der overnattede på marken, mens de vogtede deres får. 9. Pludselig blev de badet i et guddommeligt lysskær, og en af Guds engle stod foran dem på marken. De var lammet af frygt, 10. men englen sagde: »I
skal ikke være bange, for jeg kommer med en god nyhed. Den vil blive til stor glæde for folk. 11. I dag har I fået en frelser. Det er Messias, jeres herre, og han er blevet født i Betlehem, Davids by. 12. I kan kende ham
på, at han ligger i en foderkrybbe med et tæppe om sig.« 13. I det samme var der en hel hær af himmelske væsener sammen med englen, og de sang:
14. »Vi
hylder Gud i den højeste himmel.Han kommer med fred til mennesker på jorden,
til dem, som han har udvalgt.«
15.
Da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen igen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os tage ind til Betlehem og se det, som Gud har fortalt os om.« 16. De skyndte sig af sted og fandt Maria og Josef og barnet,der lå
i foderkrybben. 17. Da hyrderne så det, fortalte de, hvad de havde fået at vide om barnet, 18. og alle blev dybt forundrede over det, de hørte. 19. Maria lyttede omhyggeligt til alt, hvad der blev sagt, og bagefter tænkte
hun tit over, hvad det betød. 20. Hyrderne tog tilbage til marken og sang og takkede Gud for alt det, de havde hørt og set. Det hele var sådan, som de havde fået fortalt, det ville være. 21. Otte dage efter fødslen
blev drengen omskåret. Han fik navnet Jesus; det var det, englen havde kaldt ham,allerede inden han blev undfanget.
22-24. Maria holdt sig hjemme i den måned efter fødslen,
hvor hun blev regnet for at være uren. Så tog forældrene drengen med til Jerusalem for at vise ham frem for Gud og ofre to dueunger ved en ceremoni. Der står nemlig i Loven: ›Alt førstefødt af hankøn tilhører
Gud‹ og ›Der skal ofres to unge duer.
25. I Jerusalem boede der en mand, der hed Simeon. Han troede på Gud og levede sådan, som Gud ville have
det, og han så frem til, at jøderne skulle blive frelst. Helligånden var nemlig kommet til ham 26. og havde fortalt ham, at han ikke skulle dø, før han havde set Messias.
27. Den dag Maria og Josef kom til templet i Jerusalem for at gøre, som der stod i Loven, førte Helligånden Simeon op til templet. 28 .Da han så barnet, tog han det op i sine arme og takkede Gud:
29. »Herre, jeg er din tjener, og nu kan jeg dø i fred, som du har lovet mig. 30. Jeg har med mine egne øjne set den frelse, 31. du vil vise til alle verdens folk. 32. Det bliver
som et lys for os alle sammen, en ære for os jøder og en helt ny indsigt for de andre.«
33. Josef og Maria undrede sig over alt det, der blev sagt om deres søn. 34.
Simeon velsignede dem begge to og sagde til Maria: »Folk bliver delt på grund af dit barn. Nogle vil blive straffet, men mange andre vil blive reddet. Folk vil sige ham imod, 35. og på den måde kommer han til at afsløre,
hvad folk tænker inderst inde. Du vil selv komme til at føle det, som om du bliver gennemboret af et sværd.«
36. I Jerusalem var der også en profet, der hed Anna.
Hun var datter af Fanuel fra Asers stamme og meget gammel. Da hun var ung, havde hun været gift i syv år, 37. men siden havde hun levet som enke, og nu var hun fireogfirs. Hun var altid i templet, og dag og nat viste hun sin kærlighed
til Gud ved at faste og bede. 38. Nu stod hun frem og hyldede Gud og fortalte om drengen til alle dem, der ventede på, at Jerusalem skulle blive frelst.
39. Josef og Maria gjorde
alt det, som Loven kræver i forbindelse med en fødsel, og tog så hjem til Nazaret i Galilæa. 40. Deres søn voksede op og blev en stærk og klog dreng, og Gud var med ham.
41. Hvert år tog Josef og Maria til Jerusalem for at fejre påskefesten. 42. Det gjorde de også det år, Jesus blev tolv. 43. Da påsken var forbi, og de var på vej hjem, blev Jesus alene tilbage i Jerusalem,
uden at hans forældre vidste det. 44. De troede, han var sammen med nogle af de andre i rejsegruppen, og først da de havde været undervejs en hel dag, begyndte de at spørge efter ham. 45. Men hverken familie eller venner
havde set ham, så de tog tilbage til Jerusalem for at lede efter ham der. 46. Først tre dage senere fandt de ham. Han sad midt mellem de religiøse lærere i templet, lyttede til dem og stillede spørgsmål. 47.
Alle var forbavsede over, hvor meget han vidste, og hvordan han kunne svare. 48. Forældrene blev overraskede over at finde ham der, og hans mor udbrød: »Hvordan kunne du gøre det mod os, barn? Din far og jeg har ledt efter dig
alle vegne og været helt ude af os selv.« 49.»Hvorfor har I ledt efter mig?« svarede Jesus. »Ved I ikke, at jeg skal være der, hvor min far er?« 50. Men de forstod ikke, hvad han mente. 51. Så
fulgte han med dem hjem til Nazaret og rettede sig efter alt, hvad de sagde. Men Maria huskede, hvad han havde sagt, og tænkte tit på, hvad det betød. 52. Jesus voksede op og blev en klog ung mand. Både Gud og mennesker glædede
sig over ham.