Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

 

 

 

Aften i November

mørket banker på.

Regndråber spiller

en tungsindig melodi

mod min rude.

Tænker på solstrejf

varme mod mit ansigt

en let berøring

af en blid sommervind

og duften af nyslået græs.

Følger dråbernes spor

på den regnvåde rude.

Herinde bag glasset

sejler mine sommerminder

afsted på en lyserød sky.