Jeg kan huske min mor op til jul, lavede et julelandskab i vindueskarmen. Et landskab lavet af vat, som med omhu, blev formet til snebakker og
små bjerge. Jeg fik lov til at hjælpe med at gøre landskabet levende, med små nisser. Nisser på kælke, nisser på ski, og det bedste af det hele, små glade nissepiger med gule fletninger, lavet af uldgarn. Som
prikken over i'et, blev kirken lagt midt mellem de små nisser. En lille hvid lerkirke, med vinduer og dør. Når man vendte bunden i vejret på den lille kirke, sad der en lyseholder til et lille lys. Om aftenen, når der var tændt
et lille levende lys inde i kirken, blev det hvide landskab, befolket af travle små nissemænd og piger, forvandlet til et magisk landskab, som jeg kunne kigge på i timevis. Jeg kan også huske min mor, blev lidt sur på mig, når
jeg flyttede rundt på nisserne, det var vist lidt farligt, at røre ved vatlandskabet, når der brændte et stearinlys i kirken...