Så vågnede jeg op til en ny dag, en grå og lidt trist af slagsen. Tunge grå skyer dækker hele himlen, og solen har
vist ikke tænkt sig at komme frem i dag. Nåh, - skidt med det! Jeg skal i dag besøge min gamle far på 90 år. Det er altid en ren fornøjelse, da han er en meget glad, men også meget dement mand. Han befinder sig omkring
25 år tilbage i tiden, min far har ingen korttidshukommelse. Men det generer ham ikke, han lever i minderne, og heldigvis er det gode minder han for det meste kan huske. Sådan er der jo mange gamle mennesker der har det, og nogengange tænker
jeg på, hvordan jeg selv vil være både fysisk og mentalt, hvis jeg engang skulle opleve at blive 90 år...