Jeg
har en lille engel i en glaskugle, som jeg elsker at se på. Når jeg ryster glaskuglen, daler fint glimtende sne, langsomt ned gennem glaskuglen, og lægger sig ved fødderne af den lille kerub.
Helt tilbage fra min barndom, kan jeg huske jeg var fascineret af disse glaskugler med julemænd eller små kirker, der ved en let bevægelse af kuglen, forvandlede sig til ren magi lukket inde i en glaskugle. Jeg kunne ryste og iagttage
disse fortryllende kugler i timevis.
Vi har jo nok alle små ting i vores hjem, som vi holder af, fordi de minder os om vor barndom, eller en tid der er forbi, og som aldrig kommer igen. Hvem
har ikke gemt ynglingsdukken, eller sovebamsen, fra barndommens tid?
Min lille engel i glaskuglen, kan på magisk vis, bringe mig tilbage til barndommen og formår i mit voksne liv, at "fortrylle"
mig lidt, med
små virkemidler. Nemlig lidt glittersne i en glaskugle, en lille buttet plastikfigur af en kerub, der indhyldes i et smukt snevejr som jeg selv frembringer...det er da ren magi...