Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

 

I mit høje birketræ, har kragerne igen i år unger i reden. 2 stk. ikke helt flyvefærdige unger har indtaget min have. De flakser rundt, og forsøger at lette fra jorden, alt imens forældrene overvåger dem. De stakkels unger, har nu i to dage forsøgt at blive fuldt flyvefærdige. Håber det snart lykkes, fordi jeg kan ikke være i min have i disse dage, da de omsorgsfulde krageforældre, driver mig ud af haven. De angriber simpelthen, flyver lige ned i hovedet på mig, basker med vingerne, og forsøger at hakke mig, med deres ret så store næb. Jeg håber på, de fortumlede unge, er kommet på vingerne i morgen, så jeg kan nyde min have i fred og ro...