Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

 

 

 

Jeg er blevet "damper" - har kvittet smøgerne fuldstændig. Jeg har været røgfri i 13 dage. Før røg jeg ca. 20 cigaretter om dagen, hvilket jo både er meget usundt, og temmelig dyrt. Ved at ryge el - cigaret undgår jeg den farlige tjære, og mange kemikalier, som almindelige cigaretter er tilsat. Istedet damper jeg en juice, tilsat nikotin. Mit mål er at blive helt nikotin fri om et par måneder, da jeg gradvis vil sænke den dossis af nikotin jeg indtager gennem dampen. Jeg har ikke tænkt mig at holde helt op med at "dampe" - jeg nyder at dampe på min el - cigaret, og juicen, især de mange frugtvarianter smager faktisk rigtigt godt.

Fordelene indtil nu har været: ingen tjære, eller kemikalier i mine lunger, kan mærke en bedring ved fysisk aktivitet. Ingen røglugt i hjemmet, tøj eller hår. Jeg sparer ca. 1000kr. om måneden ved at dampe istedet for at ryge cigaretter, og jeg kan dampe stort set alle steder, fordi dampen er lugtfri, og udsætter ikke andre mennesker for skadelige stoffer, da det jo er vanddamp jeg udånder. Så fordelene for mit vedkommende er mange.

 

Jeg tror det er vigtigt at købe den rette el - cigaret, med de egenskaber som passer til ens behov. Der findes jo mange modeller. Men det er også vigtigt at købe en juice eller flere, med en smag man kan li' - og hvis man som jeg, ikke har mod på at kvitte nikotinen fuldstændig, dampe den rette dossis nikotin. Jeg har købt min el-cigaret i en forretning der hedder Dampbutikken, hvor jeg fik hjælp til den rette model, og vejledning af brug. Den model el - cigaret jeg benytter udleder meget damp, og jeg får virkelig fornemmelsen af "røg" i lunger og svælg. Modellen jeg bruger hedder KangerTech - Evod, hele "dampsættet" - kostede omkring små 400kr, og juicen til en måneds forbrug kostede 75 kr. Efter kort tids brug, har udgifterne til sættet tjent sig ind, og den månelige udgift på "damp" - bliver for mit vedkommende ca. 300 kr. inklusiv juice og de små dimser man isætter el- cigaretten som danner damp....