Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

 

 

Et ungt andepar landede i haven i morges. De trippede rundt i flere timer, og undersøgte hver en krog af haven. Hunnen virkede meget energisk og ivrig efter at undersøge om der skulle være et passende sted at bygge rede, hannen fulgte lidt nølende efter hende på ekspeditionen. Til sidst fandt de dog ikke haven  egnet til rede byggeri, måske fordi jeg har hund, og parret fik færten af ”hundelugt” eller måske mere tænkeligt fandt de ud af, jeg har en vild lækat der bor i haven. Så det var godt de kommende andeforældre fløj videre i deres søgning efter et passende sted at bygge rede…