Fiskens historie som religiøst symbol...

 

 

I dag er Jesus-fisken et tegn på kristendom. Men sådan har det ikke altid været. Fiskens historie som religiøst symbol går langt tilbage.

Fisken er et symbol, der er blevet brugt gennem årtusinde af forskellige religioner, og har blandt andet repræsenteret guddomme, frugtbarhed og genfødsel.

Her er et par eksempler på, hvordan fisken er blevet brugt som symbol indenfor religioner, der er ældre end kristendommen.

 

Fisken som symbol på en guddom.


I hinduismen benytter man sig stadig af fisken som symbol. Blandt andet er en af gudens Vishnus fysiske former en fisk Vishnu brugte fiske-formen til at redde mennesket fra en stor oversvømmelse. På hinduernes hellige sprog sanskrit hedder fisk Matsya, og det er netop navnet på Vishnus fysiske fiskeform. Matsya vises ofte med fire arme og en fiskehale.

Også den romerske gud Neptun kan man finde afbilledet med en halv fiskekrop og dermed se som en repræsentation af fisken som en guddom.

 

Fisken som symbol på frugtbarhed.


I antik mesopotamisk religion fandtes en syrisk, sø-gudinde, der hed Atargatis. Atargatis var blandt andet gudinde for frugtbarhed. Hun blev ofte repræsenteret ved fisk eller havfruer, da hun skulle have haft en fiskelignende krop. Hendes søn blev kaldt Ichthys, der betyder fisk.

 

I Bibelen kan man læse om et folk, der hedder filisterne (1. Samuelsbog, 5: 2) og om, hvordan de havde et tempel for Dagon. Dagon var afbilledet som halv mand og halv fisk og symboliserede - ligesom vi har set før - frugtbarhed.

 

Fisken som symbol på genfødsel og livskraften.


Blandt de gamle orientalske religioner fandtes en indisk gruppe, der troede på, at fisk indeholdt afdøde sjæle. Under et ritual spiste de derfor bestemte fisk i den overbevisning, at sjælen ville blive genfødt som et nyfødt barn.

 

De første kristnes brug af fisken som symbol.


Fisken som symbol på kristendom blev brugt af de kristne første gang i det 1. århundrede. At de kristne tog fisken til sig som en repræsentation på deres religiøse tilhørsforhold, er ikke så mærkeligt.

Fisken er nævnt og brugt symbolsk mange gange i Det Nye Testamente. For eksempel kaldes Jesus disciple menneske-fiskere (se Mark 1:17) mange af dem var oprindeligt fiskere, inden de blev Jesu diciple, men udtrykket kan også tænkes symbolsk som en henvisning til, at de nu skal fiske eller hverve mennesker til den nye tro, kristendom.

De fleste kender historien om bespisningen af de fem tusinde med blot fem brød og to fisk. Denne historie er blot én ud af mange om Jesu mirakler, hvor fisken indgår som et element.

 

Fisk hedder på græsk Ichthys. Hvis man ser ordet Ichthys som et ord formet af de første bogstaver fra andre ord (et såkaldt akronym) kan det stå som en henvisning til Jesus Kristus Guds Søn Frelser.

Iiota; er det første bogstav i det græske ord Iesous, Jesus
XChi; er det første bogstav i det græske ord Christos, Kristus
Q Theta; er det første bogstav i det græske ord Theos, Gud
UUpsilon; er det første bogstav i det græske ord Yios, Søn
Ssigma; er det første bogstav i det græske ord Soter, Frelser.

 

I mange år efter Jesu død var de kristne en forfulgt flok. For at undgå overfald holdt de ofte deres religion hemmelig og brugte symboler til at udtrykke deres tro. Da korset var et for tydeligt tegn, benyttede de ofte fisken netop fordi mange andre religioner på dette tidspunkt benyttede forskellige former af fisken som symbol, var det ikke var så tydeligt kristent som korset.

Når to personer mødtes kunne den ene tegne den ene halvdel af fisken på vejen var den anden også kristen kunne han tegne den anden halvdel og dermed fuldende fisken. På den måde vidste de, at de begge var kristne.

Også kristne menigheder og deres samlingssteder blev holdt skjult. Derudover skiftede mødestedet fra gang til gang, så det var sværere at finde frem til for modstanderne. Derfor brugte de eksempelvis fisken som en vejviser. De kristne kunne så følge fiske-tegnet og finde frem til mødestedet.

Den udformning, som kristne i dag benytter sig af som symbol, opfattes normalt kun som kristent.

 

Kilde: Religion.dk - Mette Hougaard Sørensen