Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

 
 
Denne store feminine Ærkeengel, er ikke så kendt, og dog har mange af os haft besøg af hende, ofte uden at vide, det var denne smukke Ærkeengel. Mennesker under spirituel udvikling får nemlig ofte uventet hjælp, spirituel og åndelig vejledning af Muriel…💜
 
Navnet Muriel, stammer fra det græske ord myrra (duftende myrra) - derfor har denne engel fået tilnavnet “Guds parfume” Muriel kommer da også med en helt vidunderlig myrraduft..💜
 
Muriel er en fredens og harmoniens engel. Har man ufred omkring sig, føler man ikke er i harmoni med sine omgivelser eller sig selv, - er Muriel den store fredsskaber og giver kærlig vejledning til at skabe harmoniske tilstande…💜
 
Muriel opsøger, og guider mange spirituelle mennesker, hun er nemlig, en af de engle som besidder stor visdom om menneskenes spirtuelle udvikling. Hendes guidning og omsorg er altid kærlig og opløftende, hun giver gerne sin visdom og erfaringer til os gennem telepati, eller budskaber som pludselig kommer til os…💜
 
Denne engel er også den hjælpende og guidende engel som er specialiseret i at åbne for vores klarfølelse. Dette vel at mærke på en måde, så denne udvikling forløber harmonisk og i det tempo som er bedst for os. Muriel er også den engel, man kan søge guiding af, - hvis man ønsker at få kontakt til sin intuition og intuitive evner. Vore egne fastlåste følelser, som vi ikke har fået bearbejdet, og givet slip på, er Muriel en sand mesterinde i at hive frem fra hjertes kroge, - og lade os med nye synsvinkler og mere lys i sindet, - bearbejde disse følelser og give slip… Alt dette er et led, i at komme videre på vores spirituelle udviklingsrejse, med en mere “ren” og kærlig hjerteenergi, som ikke er tynget af fastlåste følelser...💜
 
Ærkeenglen Muriel er en stor menneskekender, og hun ved alt om hvilke oplevelser vi har haft på den spirituelle udviklingsrejse, og kan derfor guide os til at få de oplevelser som skal til, for at udvikle os yderlig, i harmoni med den udvikling som er planlagt for os…💜
 
Muriel, kan opsøge os helt uventet, men vi kan også bede hende om at hjælpe og guide os, når vi føler vi har brug for kærlig spirituel vejledning…
 
Denne Ærkeengel kommer altid med stor kærlighed på en blid og omsorgsfuld måde, hendes energi og udstråling giver ro og fred i sindet, hos enhver der modtager hendes besøg….💜
 
Muriels udstråling, er smuk som englen selv, energien omkring hende pulserer i blide pastelfarver, som vi af til får lov til at se ved hendes besøg, ofte kan vi se et glimt af denne smukke udstråling under meditation eller healing. Muriel er en beskeden engel, som ikke gør megen væsen ud af sig selv, hun kommer i stilhed, og forlader os i stilhed, - dog kan vi dufte denne skønne engel, længe efter hun har afsluttet sit besøg, hun efterlader os med den skønneste sødmefulde duft af myrra…💜💜💜
 
Joanna Tengvad
 
 
Når dine øjne ser skønhed, lad da blikket hvile i det underfulde. Et øjeblik, kan blive til en evighed. Opbevar alt det skønne du ser, gem det som et godt minde i dit hjertekammer og i din fotografiske hukommelse.
Tag dine skønne synsindtryk frem igen på triste dage. Fremkald atter synet, lad det endnu engang fortrylle dit blik, og bevar det lidt i din bevidsthed. Mærk hvordan du opløftes, og dagen virker mindre trist. Med lidt øvelse, kan du altid opløfte dig selv, ved at hente skønne synsindtryk frem fra din fotografiske hukommelse...💙💙💙
 
 
Energierne som tilstrømmer os fra Universet, i vores vinterhalvår er faktisk opløftende, men en del mennesker bemærker det ikke. Det skyldes at mennesker som ikke er så påvirket af det fraværende dagslys, bedre kan modtage de energier som Universet beriger os med. Mennesker som psykisk og humør mæssigt er påvirkede af det sparsomme dagslys, fokuserer mere på fraværet af lys, og har derfor svært ved at mærke de opløftende energier som Universet beriger os med i den mørke tid…✨✨✨
 
Dagslyset og især sollyset er sparsomt i vinterhalvåret, det er en realitet. Og det gælder om at suge til sig af solens livgivende energi, når solen er fremme på himlen…✨✨✨
Er sollyset sparsomt på denne tid af året, hvor en del dage er “grå” fra morgen til aften, - ja så er nattehimlen til gengæld ofte helt klar og oplyst af stjerner. Har du ikke fået dagslys nok i dagtimerne, så gå ud om aftenen, når himlen er klar, hvilket den ofte er, - og lad dig bade i stjerne og månelys, de dejligste energier vil strømme til dig fra himmelhvælvet, og du vil opleve du bliver opløftet, men også at du sover mere roligt, og får en bedre nattesøvn, hvis du optager disse energier. Sæt dig godt til rette, hvis du har mulighed for det, - og bliv tilskuer til Universets forunderlige himmelbiograf...✨✨✨
 
 
Når man griner sammen med andre mennesker, er latteren med til at nedbryde grænser mellem mennesker. Latter smitter, og bevirker i sociale sammenhænge, at latter og glæde kan sprede sig…
 
Har du ikke andre at grine sammen med, så find noget du kan grine af alene. Læs en morsom bog, se en film som fremkalder din latter, se det sjove i alt hvad du kan, brug din humoristiske sans. Slip latteren løs, hver gang der er den mindste anledning. Der frigives nemlig endorfiner i hjernen, som virker smertelindrende, og samtidig giver en følelse af lyst og energi. Der dannes antistoffer i kroppen, som er infektionsbekæmpende, ved forskellige infektionssygdomme. En god latter, virker stressnedsættende, hjælper på søvnproblemer og forhøjet blodtryk. Det styrker hjertet, når latteren ruller i kroppen, giver bedre blodtilførsel til hjertet og kroppens andre organer. Lungekapaciteten forøges, blodet bliver iltet og strømmer mere frit i kroppen. Humøret får et boost, hvilket afhjælper og forebygger stress, angst, fordøjelsesproblemer og indlæringsproblemer…
 
Der er mange gode grunde, til at slippe latteren løs, ansigtsmusklerne stimuleres og kommer latteren helt nede fra maven, - så bliver mavemusklerne også styrket…
Vi lever i en tid, hvor en skygge ligger over os, vi er alle mere eller mindre påvirkede af corona virussen, som er blevet en del af vores hverdag. Men dette skal ikke bremse os i at lade grin og latter være en del af os, og vores hverdag, jo flere grin jo bedre, for latteren er befriende. Latteren består af glæde, boblende glæde, og som vi alle ved, er glæde opløftende, ikke kun for den der udsender latteren, men også for vore omgivelser, latteren lyser op, - det er gode lysende energier vi sender ud, hver gang vi får os en god hjertelig “griner:”
Hvornår har du sidst fået et godt grin?😂🤣😂
 
 
Kære Skytsengel, jeg står ved en skillevej, jeg skal tage en, for mig vigtig beslutning. Jeg har søgt svar i mit indre, men jeg forstår ikke at tolke disse svar. Jeg beder dig af hele mit hjerte, hjælp mig med at tolke disse svar, hjælp mig til at tage den rette beslutning. Oplys mig, giv mig indsigt, så jeg kan hjælpe mig selv, og tage den beslutning, som på nuværende tidspunkt og på sigt, vil være den rette for mig. Tak fordi du hørte min bøn...💙💙💙