Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

Av min tand og pengepung...

 

 

I tirsdags var jeg til tandlægebehandling. En hjørnetand skulle rodbehandles. En anden hjørnetand skal have ny krone på, og så må bisserne jo også lige pudses. Denne behandling kommer til at koste omkring små 9000kr. - inkl. eftersyn og røntgenbilleder. Dybt dyk i lommen, øvøv!

Det er uforskammet dyrt at gå til tandlæge, jeg kan godt forstå at mange mennesker rejser til Sverige eller f.eks. Polen for at få behandlet deres tænder. Underligt, vi lever i et samfund, hvor vi heldigvis kan få gratis lægebehandling, af fysiske som psykiske skader og sygdomme, men når det kommer til noget så vigtigt som tænder, ja så kan folk simpelthen have både ulidelige smerter, og få varigt mén, hvis ikke de har råd til en tandlægebehandling.