Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

Julerengøring

Julerengøring, enhver husmoders mareridt, og faktisk også lidt mit!

 

Jeg er vokset op med en mor, der absolut skulle gøre rent fra gulv ti loft, helst i god tid før selve julen. Et sådant julerengøringsvandvid, har jeg været plaget af siden mine barndomsår, hvor min kære mor led af dette vandvid, og jeg er åbenbart blevet smittet, meget mod min vilje. Der er simpelthen ikke noget at gøre, jeg må frem med støveklud, vand og sæbe og div. rengøringsmidler. Vinduerne skal pudses, og hele ”hytten” skal skinne som bare pokker….Om jeg venter gæster i julen? Næh nej…såmænd ikke! Jeg gør det da helt for egen tilfredsstillelse og fornøjelse. En fornøjelse som er mere, end en plage, end noget som helst andet. Men har man først fået julerengøringsvandvidet, ja så er man hjælpeløst fanget…Når dette vandvid er vel overstået om 14 dages tid, ja så pudser jeg glorien. – Når julen så kommer….er det ikke til at se, hvilken flid og energi jeg lagde i julerengøringen! Men gjort er gjort!!!