Joanna's blog - Mellem Himmel og Jord

Endnu en tur til dyrlægen...

Min hund Aslan fik forleden en flænge i snuden. Min fars gamle hankat kom lidt for langt frem med kløerene. Aslan og Kazam som katten hedder, har ellers haft et ”legepræget” forhold til hinanden gennem flere måneder. Jagtet hinanden på skift, men på ingen måde udvist udpræget fjendskab overfor hinanden. Men forleden gik det galt. Midt i en telefonsamtale, hører jeg et piv nede fra gulvet, og ser katten trække sig væk…Jeg løfter hunden op, og ser til min gru, det vælter ud med blod fra snuden. Hurtigt fik jeg røret smækket på, og stormløb hen til en dyrelæge i nærheden med hunden under armen. (Den dyrlæge har jeg efterhånden besøgt lidt for tit)

Det viste sig, at Aslan havde fået en dyb rift i benhuden. En sådan rift bløder meget, og snuden, som jo var hævet voldsomt op, kan komme til at bære præg af det resten af dens liv. Dyrlægen forklarede at, - en rift i benhuden, ofte giver næseryggen et lidt andet ”design” – den får en bule, et lille knæk. Selvfølelig en lille ting, men alligevel! Aslan fik også nogle piller mod infektion, da hunden jo tit stikker snuden i lidt af hvert, og derfor let kan få infektion i en læsion på snuden. Kort og godt, vi gik fra dyrlægen 500kr fattigere, med en hævet snude med bule, men ellers i højt humør, da det jo trods alt var en mindre skade, når man tænker på, at katten jo kunne have revet min hund i øjene. Så alt i alt, slap vi "billigt" fra det alligevel.

Nu et par dage efter, kan man næsten ikke se riften mere, og jeg tror ikke Aslan får en bule på næsen. Men for fremtiden, bliver Aslan og Kazam holdt adskilt, når eg besøger min far.